GrafiskRep: Vi er her stadig – og vi bli’r her!

PUBLICERET: 21 April 2021
OPDATERET: 21 April

For godt to år siden startede Lars Notlev service- og reparationsvirksomheden GrafiskRep. Og selv om halvdelen af levetiden har været under corona-restriktioner og nedlukning er Lars Notlev ikke i tvivl: Vi er her stadig – og vi bli’r her!

For selv om mange grafiske virksomheder har været ramt af krisen og har haft medarbejdere hjemsendt i større eller mindre grad, så har Lars Notlev oplevet, at de tilbageværende har haft travlt. Der har fortsat været gang i efterbehandlingsudstyret, som løbende har brug for reparationer og service for at kunne levere varerne til tiden.

Modtagelsen hos kunderne har været overvældende. Lars fortæller:
– Jeg er stort set blevet mødt med åbne arme. Et af første steder jeg kom ind, for at sige hej og for at lægge en brochure og et visitkort, sagde produktionschefen ”godt du kommer, kan du ikke lige reparere vores skæremaskine?”. Så var jeg ligesom i gang. Herfra er det gået slag i slag.

Det digitale segment er i vækst

Det er blandt andet efterbehandlingsudstyr fra Duplo, C. P. Bourg, GBC, Polar, Morgana og Plockmatic han servicerer. Udstyr han kender fra sin tid som servicetekniker hos Afterprint, Scani og Neopost (nu Quadient). Udstyr af den slags som oftest står i digitale printvirksomheder og hvor der er en stigende efterspørgsel efter både udstyr og service. Der er vækst i digital produktion og et behov for at kunne levere færdige produkter i et stadigt mere strømlinet workflow. Han fortæller også, at udstyret nu oftere også ses i produktionshallerne på de større trykkerier, hvor effektiviseringen og automatiseringen af den digitale produktion er langt fremme.

Lars Notlev har en bred baggrund i den grafiske branche, og mange års erfaring som servicetekniker.

Bred erfaring er en styrke

Lars Notlev fremhæver blandt andet sin mangfoldige erhvervserfaring som baggrund for, at han klarer sig rimelig godt nu. Han er uddannet elektromekaniker og har haft nogle gode år hos Xerox, hvor han i et omfattende kursusprogram lærte meget om at lytte til kunder. Han har blandt andet været produktionsansvarlig hos Hillerød Kopi, sælger hos Kontorland samt drevet selvstændig strøgforretning med en kombination af salg af naturmaling til private samt en printshop.

Nu er han tilbage som selvstændig med fokus på servicering af såvel grafiske virksomheder og printshops samt ikke mindst in-house produktioner hos fagforeninger og offentlige institutioner.

Et perfekt samarbejde

Kort efter Lars Notlev startede selvstændig gjorde hans gamle kollega og ven Jørn Lindberg-Levin det samme. Jørn anses af mange for at være den, der ved mest om såvel kunder som maskiner inden for efterbehandlingsområdet. Jørn har nået pensionsalderen, men trives fint med at bruge sit enorme netværk til at formidle salg af brugt udstyr mellem forskellige virksomheder.

De to har nu et tæt samarbejde som betyder, at Jørn Lindberg-Levin kan kontaktes via GrafiskReps hjemmeside. Samarbejdet har blandt andet ført til, at en Duplo 5000 hæftetrimmer fornylig skiftede ejer. Damgaard-Jensen skulle af med den af deres og GrafiskRep stod for afmontering, servicering og installation hos den nye ejer, CoPrint. En kunde som Jørn Lindberg-Levin havde fundet frem til via sin viden om markedet.

Når bageren holder fri

Om sit fortsatte virke siger Lars Notlev:
– Jeg er stadig i en opstartsfase, men er meget fortrøstningsfuld hvad angår udviklingen. Det er hele tiden gået fremad og der er stadig meget at gøre. Fx har jeg endnu ikke været speciel aktiv på Fyn og i Jylland, men det kommer.

GrafiskRep tilbyder både ”udrykningsreparationer” og serviceaftaler. Nogle kunder er tilbageholdende fordi GrafiskRep er et enkeltmandsfirma, så hvad sker der under ferie eller sygdom, spørger de? Her svarer Lars meget pragmatisk, at der sker det samme som når bageren holder sommerferie. Så bruger du en anden bager i de tre uger, hvis det ikke kan vente.

Lars mener selv, at hans virksomhed er baseret på et tillidsforhold, hvor kunderne ved hvad de får: En høj grad af fleksibilitet uden at det koster ekstra og åbenhed omkring priser på reservedele. Fx skulle en kunde bruge nogle sugekopper som var ret dyre via de gængse kanaler. Lars fandt en alternativ leverandør, men i stedet for at snuppe en bid af kagen gav han kunden linket, så de selv kunne købe reservedelen.

Nu er Lars Notlev og GrafiskRep klar til at omfavne en genåbning med stigende aktivitet og han glæder sig til at komme ud til kunder i hele landet.

De seneste nyheder

Dansk start-up tilbyder automatiseret syning af soft signage

Det er, den i branchen kendte, Steen Mikkelsen der står bag produktet FASTSEWN som automatiserer såvel syning som skæring af polyesterbaserede tekstiler.
fastsewn_01

Kailow A/S udnævner ny adm. direktør

Det er Per Puch Holm-Larsen der tiltræder som adm. direktør 1. april.
per_puch

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Højhastigheds inkjet er fremtiden for Ricoh

Arkbaseret toner er stadig et vigtigt segment for Ricoh, men det er inden for inkjet, at den reelle udvikling og vækst er.
Ricoh-Eef-2

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk