Under navnet Heidelberg Plus samles samtlige de digitale services som Heidelberg tilbyder sine kunder. I fremtiden vil kunderne kunne få adgang til hele Heidelbergs digitale verden ved hjælp af et enkelt login.
Heidelberg Plus inkluderer alt fra tilstedeværelse på Internettet med websted og eShop til forskellige præstationsrapporter, overvågning og serviceapplikationer i produktionssektoren og adgang til instruktionsvideoer samt manualer, der dækker tekniske aspekter og applikationer.
Udviklingen inden for cloud-teknologi, Internet of Things, Big Data og kunstig intelligens (AI) har skabt nye muligheder. Som Heidelberg nu bringer sammen for at give en bedre udnyttelse.
– Digitaliseringen af vores kunderelationer er nøglen til et bedre samarbejde med vores kunder i hele verden. Vores mål er, at Heidelberg Plus-økosystemet forenkler den måde, vi arbejder sammen på, og giver dem en oplevet merværdi, forklarer Ludwig Allgoewer, leder af salg og marketing i Heidelberg.
Heidelberg kombinerer således eksisterende applikationer med nye tjenester til kunder. I fremtiden er der bare ét enkelt adgangspunkt. Herfra kan alle brugere få et komplet overblik over al information og værktøjer, netværksfunktioner og hele Heidelbergs serviceportefølje. Dette gør det hurtigt og nemt at få information, købe varer (eShop) og overvåge operationer.
Over 1.600 trykkerier bruger allerede Heidelberg Assistant (HDA) til at få adgang til deres produktionsdata. For at få de relevante tjenester skal de være registreret eller have købt specifikke tjenester (f.eks. Maintenance Manager) som kontraktkunde.
– Hvad der allerede imponerer brugerne mere end noget andet er muligheden for at bruge mobile enheder til at overvåge maskinens drift, købe forbrugsvarer eller oprette serviceforespørgsler, siger Ludwig Allgoewer.
Heidelberg Plus præsenteres for offentligheden for første gang på messen China Print i maj måned.