Roland DG’s primere og farver til tekstilprinteren Texart XT-640S-DTG er nu ECO PASSPORT-certificeret af det verdensomspændende miljømærke OEKO-TEX®. Farver og primer tildeles kun certificeringen efter en række test, hvor hver enkelt ingrediens i det kemiske produkt opfylder veldefinerede krav. Som et resultat af certificeringen føjes produkterne nu til OEKO-TEX’s liste over godkendte artikler og materialer.
Voksende krav til bæredygtighed
– Vi er stolte af at kunne tilbyde certificerede bæredygtige farver og primere til Texart XT-640S-DTG-printeren. Det er vores svar på vores kunders behov og vores ønske om at spille en aktiv rolle i den globale indsats for bæredygtighed, udtaler Encarna Luque, Senior Product Manager hos Roland DG, og tilføjer:
– Efterhånden som den globale indsats for bæredygtighed styrkes, kræver regeringer, varemærkeejere og forbrugere en højere standard for miljøvenlige tekstilprodukter. Mange af vores kunder har en miljøbevidst etik, og det er bydende nødvendigt, at de er i stand til at fortælle deres kunder, at tekstilerne i deres produktion er fremstillet bæredygtigt og opfylder grundlæggende lovkrav.
Om Texart XT-640S-DTG printer
XT-640S-DTG er målrettet det professionelle DTG-marked og giver muligheden for at printe direkte på en bred vifte af bomulds- og polyesterprodukter. En specielt udviklet hvid farve åbner mulighed for print på mørkt tøj, og printerens unikke bundplade og jig-design sikrer stor alsidighed og fleksibilitet.
Om OEKO-TEX’s ECO PASSPORT
ECO PASSPORT er et globalt anerkendt certificeringssystem, der garanterer leverandører af tekstilkemiske farvestoffer og hjælpestoffer, at de kemikalier, der anvendes, overholder lovgivningsmæssige krav samt ikke er skadelige for mennesker. Det betyder, at Roland DG-kunder, herunder producenter af skilte, beklædningsgenstande og andre salgsfremmende varer, trygt kan bruge printerens blæk og primer til bæredygtig DTG-print og -produktion.