Signwork ser muligheder i mørket

PUBLICERET: 3 April 2020
OPDATERET: 3 April

For nogen dage siden kunne man læse i Politiken, at skiltevirksomheden Signwork fra Ballerup ved København, havde vendt en truende situation (på grund af corona-virus) til et lille eventyr. Som hos så mange andre var omsætningen faldet dramatisk på ganske få dage. De første medarbejdere var blevet opsagt og tvivlen, om hvorvidt virksomheden overhovedet kunne overleve denne udfordring, var begyndt at dukke op.

Men en spontant opstået idé fik vendt rundt på de dystre udsigter. Indehaveren Lars Guldbæk fik den tanke, at de med forhåndenværende materialer og maskiner faktisk kunne fremstille et ansigts beskyttelsesvisir, som kunne bruges til at reducere risikoen for spredning af corona-virus, hos folk der må omgås smittede eller potentielt smittede.

Selve produktet blev hurtigt designet. Det består af en bukkelig plast, som skæres ud som et visir, som så igen monteres i en skumbånd, der kan spændes om hovedet og justeres med Velcro-lukning. En ret simpel konstruktion, som der hurtigt opstod en efterspørgsel efter.

Fra 0 til 100 på en weekend

Han fik idéen en torsdag. I løbet af weekenden fremstillede de de første 110 visirer. Mandag var en ny hjemmeside klar – coviværn.dk – og mandag aften var der udsolgt på alle hylder. Nu gjaldt det om at geare op. De opsagte medarbejdere blev genansat, og nu skulle der skaffes materialer til yderligere produktion. Om produktet siger Lars Guldbæk:

– Visiret sidder så tilpas langt fra ansigtet, at man sagtens kan bære både briller og åndedrætsværn under, hvis situationen kræver det. Men ellers forhindrer det, at man får sprøjtet noget direkte i ansigtet. Det har også den bi-funktion, at vi ikke ustandselig piller os i øjne, næse og ører, hvilket er en helt naturlig og ubevidst adfærd for de fleste af os.

Efterspørges bredt

Coviværn sælges både til private og erhvervsvirksomheder, som naturligvis kan få deres navn/logo trykt på. Lars Guldbæk fortæller også, at han netop har indgået en aftale om levering af visirer til dele af det danske sundhedsvæsen.

– Den næste udfordring kan blive at skaffe nok materialer i den rigtige kvalitet. Vi har nok til de ordrer vi på nuværende tidspunkt har indgået, og lidt til. Men efterspørgslen stiger rundt omkring og presser priserne op. Desværre kan vi se, at der er mange der vælger materialer af en ringere beskaffenhed, men det går simpelthen ikke, hvis man skal bruge det som visir. Du skal jo stadig kunne se og fx læse tekster gennem visisret, forklarer Lars Guldbæk.

Den først efterspørgsel var stort set båret af private, der gerne ville beskytte sig. Men siden er interessen steget fra både ind- og udland, og flere sundhedsmyndigheder kigger også på løsningen. – Vi håber at kunne inspirere andre til at finde på lignende tiltag, siger Lars Guldbæk afslutningsvis.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

De seneste nyheder

Scanpack stiller det store spørgsmål: Gik du glip af fremtiden?

Dette års seminarprogram har fire fokusområder, der afspejler nogle af de mest afgørende faktorer for industriens fremtid.
scanpack-seminar

Kreativ konkurrence for designspirer på Sign Print & Pack-messen

Fremtidens Receptioner: Grafisk konkurrence for designstuderende på Sign Print & Pack i Odense 18. - 19. september 2024
reception

Drupa tiltrak væsentligt færre gæster end forventet

Besøgstallene på årets Drupa-messe er offentliggjort, og de må være en skuffelse for Drupa og Messe Düsseldorf.
drupa-besøgende

600 samlede og limede papkasser i timen med fuldt farveprint på alle sider

På Drupa præsenterede EFI sammen med Packsize en løsning til personaliseret fuldfarveprint på bølgepapkasser.
efi_drupa_01