Robotter: Den grafiske branche halter lidt efter ...

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 3 March 2020
OPDATERET: 3 March
Jeppe Mølvadgaard og Mads Iversen

Udtalelsen kommer fra Jeppe Mølvadgaard, der sammen med Mads Iversen i november 2018 startede virksomheden Nortech Solutions Aps, som hjælper virksomheder med at effektivisere og automatisere deres produktion. Begge har mange års erfaringer inden for den grafiske branche, så den indgår i målgruppen, men specielt hele fødevaresektoren er også et meget relevant markedsområde for de to Nortech Solutions-ejere.

Jeppe Mølvadgaard kommer med erfaringer som ansvarlig for store grafiske produktioner som Formula og Interket samt SCA Søren Berggren. Mads Iversen er uddannet inden for den grafiske branche og var i mange år ansat hos RR Print, og senest hos Heidelberg. Så det er to erfarne herrer, der har valgt at starte som selvstændige. Med deres baggrund var det helt naturligt, at deres første fokusområde var det grafiske marked, og de startede med et tysk kvalitets kniv-agentur fra Hagedorn. Men knivene var også relevante for fødevarebranchen, så de gik i gang med at lære mere om den sektor, og i dag er en stor del af deres kunder fra fødevarebranchen.

Agenturet for Rotocontrols en succes

De har siden fået en del forskellige agenturer og ultimo 2019 fik de det skandinaviske agentur for Rotocontrols skæremaskiner. Og det har allerede været en succes med salg af to løsninger til henholdsvis Greenlabel og Colorlabel.

– Der er et rimelig stort marked for Rotocontrols skæreløsninger – også inden for digital printproduktion, fortæller Mads Iversen, og Nortech Solutions føler sig godt hjemme på hele det skandinaviske marked, ikke mindst i Norge. Jeppe Mølvadgaard er halvt norsk og taler sproget, så der betragtes han som lokal.

Fjerner ikke hænder, men frigør hænder

Udover skæreløsninger kan Nortech Solutions i dag tilbyde produkter inden for robotter, conveyor systemer og ”end of line”-løsninger. Det er i forbindelse med deres robotløsninger, at Jeppe Mølvadgaard kommer med kommentaren om, at den grafiske branche i Danmark halter lidt efter, og han fortsætter: – Vi fjerner ikke hænder i produktionen. Vi frigiver hænder.

Hos Nortech Solutions kan de levere både industrirobotter og de mindre cobots, som ikke kan løfte lige så meget som de større robotter, men til gengæld er lette at indstille til forskellige opgaver og ikke kræver et afskærmet arbejdsmiljø. – Med både industrirobotter og cobots i sortimentet, giver vi kunderne en ægte valgmulighed, fortæller Mads Iversen, og han fortsætter: – Vi kan hjælpe inden for alle områder af automationsforløbet, når det drejer sig om conveyor- og logistikløsninger. Vi har nok noget af det bredeste sortiment fra automation og til robotter, fortæller Mads Iversen, og Jeppe Mølvadgaard tilføjer: – Når man går ind i en automationsproces, er det vigtigt med den rette rådgivning. Vores sortiment som spænder over alle elementer i en automationsproces, giver i sidste ende vores kunder den optimale løsning, der fremadrettet sikrer evnen til at konkurrere, også ud over landets grænser.

Den grønne palle

Det hele omfatter nu også en ”grøn” plastikpalle, The Green Pallet Concept. De grønne paller, som også er godkendte til fødevaremarkedet, produceres af genbrugsplast, hvilket betyder, at pallerne er helt unikke, fortæller Jeppe Mølvadgaard. – I visse tilfælde, kan vores kunders affaldsplast, genanvendes til at lave nye paller af. Derved sikrer vi også den cirkulær økonomi, som både sikrer miljøet, men også er en økonomisk gevinst for vores kunder.

Pallerne er meget holdbare, kræver minimum af vedligeholdelse og har en høj bæreevne. Og for at sikre korrekt behandling ved affaldshåndtering er pallerne forsynet en barcode eller en RFID-kode.

The Green Pallet koncept er et produkt, som de forventer sig meget af hos Nortech Solutions.

Generelt lægger de vægt på at kunne tilbyde kunderne kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke er det afgørende. – Nej det skal derimod være det produktet kan gøre for din produktion, uddyber Mads Iversen.

Forventer fortsat vækst

I dag ligger omsætningen hovedsageligt fordelt ligeligt mellem den grafiske branche og fødevareleverandørerne.

Nortech Solutions forventer fortsat vækst inden for den grafiske branche, men indrømmer dog, at vækstmulighederne inden for fødevarebranchen er væsentlig større, og de har allerede de fleste større producenter inden for fødevarer i deres kundekartotek.

Virksomheden har blot lidt mere end et år på bagen, da interviewet finder sted, og de har allerede fået et bredt og flot produktsortiment og et godt tag i markedet. De forventer også pæn vækst, men vil gerne holde virksomheden på et minimum af medarbejdere. De får dog behov for assistance til administrative opgaver.

– Salget og rådgivningen vil vi derimod gerne klare selv, så langt det er muligt. Vi sælger på personlige relationer, slutter Mads Iversen vores samtale.

Læs videre

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

Når den gode stemning bliver en salgsparameter

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.
BW_01

De seneste nyheder

Se ny wrapping folie med dobbeltfunktion på åbent hus

3M lancerer en helt ny folie, der går under navnet Protection Wrap Film (PWF) fordi det både er en PPF og en wrapping folie.
åbent hus

Mondi lukker papirfabrik

Mondi lukker permanent sin bulgarske papirfabrik Stambolijski efter en brand den 24. september.
MondiStambo2

Flyvende start for Epsons etiketsatsning

Epson har fremstillet etiketprintere i over et årti, men i Norden har deres fokus mere været på storformat og tekstilprint – indtil nu.
Epson-1-1024x683

Ny fabrik skal styrke Plockmatics globale tilstedeværelse

Det nye anlæg vil give øget kapacitet og effektivitet i produktionen, men vil også sætte virksomheden i stand til at vokse.
Plockmatic_03