Den smarte fabrik er allerede en realitet mange steder. De mange kundeprojekter Müller Martini har implementeret, fortæller om det enorme potentiale i netværksforbundne produktionssystemer. De største drivere er de nye krav om hurtig omstilling, fotobogs-boomet, applikationer som web-til-print og print-on-demand, som alle kræver integreret produktionsudstyr. På den kommende DRUPA-messe vil de med Finishing 4.0 og Connex workflow-systemet vise, hvordan man gør den smarte fabrik til virkelighed.
Justering af forretningsprocessen
Med den smarte fabrik er integrerede produktionsprocesser, materialestrømme og optimal dataudveksling afgørende. Unødvendige trin elimineres, kilder til fejl undgås og alt, hvad der med rimelighed kan automatiseres – automatiseres. Der er ikke længere fokus på individuelle produktionsøer, men snarere på optimering af hele procesforløb. Som et resultat kan selv ultrakorte serier produceres omkostningseffektivt.
Lær de direkte fordele at kende
Denne omstilling kræver læring og nye måder at tænke på, fordi det ændrer processer i næsten ethvert område af virksomheden. Det vigtigste er, at virksomheden kender egne styrker og ved, hvordan den vil udvikle sig videre. Müller Martinis egne specialister fortæller, at en række projekter har vist, at idealistiske tilgange bør undgås, og man i stedet skal fokusere på de løsninger, der giver direkte fordele.
Undgå barrierer mellem konventionelle og digitale systemer
Bogtrykkeriet Livonia Print i Riga i Letland forbereder sig på fremtiden for hardcoverbogsproduktion med garn- og limbinding, saddelhæftning med ikke mindre end fem efterbehandlingssystemer til digitaltryk fra Müller Martini. Virksomhedens nye og eksisterende maskiner er forbundet via Connex workflow-system, der giver en fuldstændig berøringsfri arbejdsgang.
– Vi ser dette som et vigtigt skridt i retning af vores mål om total integration, siger administrerende direktør Trond Erik Isaksen. Vores forretningsmodel fungerer ikke uden den berøringsfri workflow-løsning. Fjernelse af alle barrierer mellem vores konventionelle og digitale produktion har højeste prioritet. Brug af individuelle maskiner til produktion uden netværksopkobling er forældet. Connex gør det også lettere at overvåge produktionen og reducere leveringstider. Derfor ser jeg ingen fremtid for vores branche uden ‘Connextivity’.