Xerox har netop præsenteret deres bud på en entry-level inkjet arkprinter i A3-segmentet.
Baltoro HF kombinerer Xerox’ High Fusion (HF) blæk med deres egenudviklede HF-printhoveder og en maskinteknik, som er baseret på iGen, deres meget populære tonerprinter-serie.
Målet med den nye model er at tilbyde high-end kvalitet til priser, der kan sammenlignes med offset, skriver Xerox i en pressemeddelelse. Det gælder specielt inden for transaktionsprint, direct-mail markedet og til visse kommercielle opgaver.
Med en hastighed på 276 A4 i minuttet og en opløsning på 1.200 x 1.200 dpi kan Baltoro HF printe på en række forskellige medier uden primer eller speciel coating. Det gælder fx en række standard offsetpapirer. Baltor HF kan håndtere arkstørrelse på 364 x 520 mm og papir fra 60 til 270 gram.
– Vi konstruerede Baltoro HF ved at udnytte det bedste af vores iGen og High Fusion inkjet-teknologier. Resultatet er en platform, der kan gøre sig i det kommercielle print-miljø med en økonomi svarende til offset trykning, siger Tracey Koziol, senior vice president of Global Offerings. – Design og fremstilling af Baltoro HF, fra rammen til motoren, giver os en større evne til løbende at udvikle platformen med kortere intervaller.
Baltoro HF den første i entry level-klassen, der bruger automatiseret intelligens til at optimere og vedligeholde farve- og billedkvalitet, og som kan korrigere for fejl i realtid. Den automatiske intelligens, sammen med dens High Fusion blæk og Xerox High Fusion W-Series Inkjet printhoveder, leverer 1200 x 1200 dpi billedkvalitet uden at det er nødvendigt at forbehandle medier med primer eller precoatings. Ved at eliminere behovet for primer reduceres både strømforbrug og de samlede ejeromkostninger.
En bred vifte af inline efterbehandling tilbydes, herunder stabling, hæftning (inklusive square fold), limbinding, stansning og dynamisk perforering via Xerox, Plockmatic / Watkiss, CP Bourg, Multigraf og Tecnau udstyr.