OnPrint går ind på underleverandørmarkedet

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 15 October 2018
OPDATERET: 15 October

De har kørt med storformat i flere år hos OnPrint og har fået skabt et godt marked inden for direkte kunder  med skiltningsopgaver og ikke mindst print på lyddæmpende plader.

Det førte til, at de for godt et år siden besluttede at udskifte deres ”gamle” Anapurna-printer med den nye hybride Anapurna 3200i, en UV LED-løsning, der klarer opgaver op til 3.2 meter i bredden.

– Den printer i en kvalitet, der står knivskarpt, fortæller Claus Grundtmann Jensen, der er salgsdirektør hos OnPrint. Og kvaliteten betyder meget, når der er tale om skiltning til kunder som fx museer, eller kunder, der ønsker at kombinere lyddæmpning af deres lokaler med udsmykning.

– Det betyder så meget, at netop kvaliteten for nylig har været afgørende for, at vi ”vandt” en ganske stor kunde, uddyber Claus Grundtmann Jensen.

Puljeproduktion til knivskarpe priser

Den nye UV LED-printer leverer ikke bare en fin kvalitet. Den er også superproduktiv. Så hvis der tages lidt flere timer i døgnet i brug, er der plads til mange flere opgaver. Så mange, at der kan opsættes en yderst effektiv pulje-printsløsning, som sammen med en fornuftig indkøbsordning af udvalgte plader, kan give et grundlag for at tilbyde andre skiltevirksomheder og trykkeriet at få kørt opgaver med OnPrint som underleverandør.

IbHansen, OnPrnts indehaver og direktør , er klar med superskarpe priser som underleverandør.

– Vi har lavet aftale om indkøb af større partier af plader, så vi kan komme med nogle knivskarpe underleverandørpriser inden for opgaver, der skal køres på opskummet PVC, i 5 mm, 305 x 203 cm. Alu sandwichplader i 3 mm, 305 x 150 cm og Stadurplader i 10 mm, 305 x 203 cm, fortæller Ib Hansen, indehaver og direktør i OnPrint.

– Anapurnaen kan også køre plakater. Men det kan de fleste trykkerier og skiltevirksomheder også selv producere. Men mange mindre kan ikke tilbyde deres kunder print på plader. Det kan vi nu hjælpe dem med til de rigtige priser og hurtige leveringstider, selv om der er tale om puljeproduktion, forklarer Ib Hansen.

De første opgaver som underleverandør er allerede produceret, men døgnet har 24 timer, så der er kapacitet nok på Anapurnaen.

Læs videre

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

NIZE equipment har mange planer for 2023

NIZE equipment kom løbende ind i 2023 efter en travl afslutning på sidste år. Det betyder, at der endnu ikke er sat kurs for alle planer i det nye år, men at der bliver travlt, det er sikkert.
nize_01

De seneste nyheder

Hexis udvider med ny salgskonsulent

Det er en erfaren konsulent, som bydes velkommen hos Hexis.
michael_dyg

Heidelberg fejrer ny printerserie med spritny DFE

Heidelberg benyttede deres ”Commercial Days” til at lancere tredje generation af Versafire tonerprinter-serien samt en helt ny digital front-end (DFE) overfor deres kunder.
Heidelberg_CD_01

Kodak styrker Prinergy i version 10

Kodak fortsætter med at forbedre ydeevnen, funktionaliteten og sikkerheden i deres workflowsoftware.
kodak prinergy

Nye produkter og ny direktør hos Horizon

Horizon Nordic havde ikke kun produktnyheder med på Sign&Print-messen, men også en ny administrerende direktør.
Horizon-01