Kommunalvalget har givet travlhed hos mange – og udfordringer for nogle

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 2 November 2017
OPDATERET: 2 November

Valg er ensbetydende med at en lang række mennesker skal synliggøre sig selv over for vælgerne. I en tid, hvor de sociale medier optager mere og mere af vores tid, kunne man måske forledes til at tro, at kandidaterne ville udelukke valgpjecer og plakater til fordel for nettet.

Men det ses ikke at være tilfældet. Jeg skyder på, at der er produceret mere end 500.000 valgplakater, og de blev sat op i weekenden, hvor også stormen Ingolf havde besluttet sig til at stryge ind over landet. Og nu prydes landskabet og byerne af plakater med en række billeder af personer, vi kan give vores stemme den 21. november. Gør alle disse billeder en forskel på vores stemme? Det ved jeg ikke, men jeg mener personligt, at det er godt for demokratiet, at vi kan se de personer, vi gerne vil have til at agere og træffe beslutninger på vores vegne. Og her spiller plakaterne en rolle.

Men der er også blevet produceret bannere, valgpjecer, bolsjepapir, lakridsæsker, balloner, beachflag og roll-ups med meget mere. For eksempel valglisterne.

Trykkerierne
Jeg har talt med nogle af lokalpartierne og nogle af kandidaterne. De fleste af partierne tilbyder kandidaterne at få produceret et antal plakater, og de bliver i de fleste tilfælde layoutet af en professionel, således at filerne afleveres som de skal. Men mange af kandidaterne producerer selv deres pjecer, og de afleveres måske til trykkerierne som knap så printklare filer. Det giver lidt ekstra arbejde ude på de mange mindre lokaltrykkerier, men de fleste klarer det med et smil.

Travlhed
Nogle af de mindre trykkerier, jeg talte med her i ugens løb, havde dårligt tid til at tage telefonen. De havde gang i alle maskiner, og ud over de ”normale” opgaver, skulle al valgopgaverne, som kom ind hellere leveres i går end i dag. Der var tryk på med at betjene alle, også dem, der var lidt i panik, fordi valget nu pludselig stod lige for døren. Det fornemmer man også på facebook. Der bliver efterspurgt kanalplader og tryktider, og hvem kan hjælpe hvem.

De to store
Print Provider og Lasertryk.dk er de to virksomheder, der har stået for størsteparten af valgplakaterne. Henrik Kruse fra Lasertryk.dk fortæller, at de havde forudset at kanalpladerne kunne komme i restordre. Pladerne er ikke langtidsholdbare, de kan maksimum ligge et halvt år, så jo tidligere ordrerne kunne komme i hus, jo bedre. Valgplakaterne blev også lagt ind i White Label-løsningen, så alle så tidligt som muligt havde mulighed for at bestille. Og Lasertryk.dk tilbød også at opbevare de trykte plakater til de skulle hænges op. Men de fleste bestiller alligevel først i sidste øjeblik, og det giver travlhed, og der blev også arbejdet på lørdage.

I sidste uge kunne de hos Lasertryk.dk se, at der ville blive udsolgt af kanalpladerne, så de bestilte 25.000 ekstra, og de modtager stadig ordrer fortalte Henrik Kruse, da jeg talte med ham tirsdag eftermiddag i denne uge. Henrik Kruse fortæller at de indtil nu har produceret omkring 150.000 valgplakater samt en del ekstra valgmateriale. Og han er rigtig glad for at de ikke har produceret på de tynde kanalplader. De knækkede let i stormen.

Den anden store plakatleverandør er Print Provider. De har haft udfordringer.
– Print Provider har leveret omkring 215.000 plakater og har haft travlt. Selvom vi har leveret 98 % før de måtte hænges op, så bliver man desværre først og fremmest målt på de 2 %, vi ikke leverede til tiden. Der har været mange ubehagelige oplevelser undervejs – det skal ikke være nogen hemmelighed – og det er naturligvis fair at få skæld ud over opgaver, som ikke er leveret til tiden – men at nogle af de meldinger, der er kommet, er direkte truende og meget personligt ubehagelige – har været en stor ubehagelig overraskelse. Vi har heldigvis også haft en række re-sellere, som har gjort en kæmpe indsats for at få det hele til at virke, og derudover, så vil jeg gerne understrege at transportfirmaet Interfjord – har været helt og aldeles fantastiske og uden deres hjælp og service, ville det være gået noget dårligere. Vi har haft nogle særdeles store udfordringer med de to af de tre trykkerier, vi har arbejdet med i Tyskland, men nu er vi stort set færdige, og vi får heldigvis gode meldinger fra kunder og kandidater, som vi har fået lov til at publicere på vores facebook side. Om vi kommer til at sælge plakater igen – det tvivler jeg på. Dels har vi svigtet nogle af vores kunder og må se, om vi kan klinke skårene og komme tilbage på sporet – og dels, har det været så personligt hårdt, at jeg ikke ved, om vi nogensinde vil det her igen – men intet er jo forbi, før the fat lady sings,lyder det fra Morten Bech Reitoft fra Print Provider.

Og hos OnPrint har de også klaret stemmesedlerne
Hos OnPrint (Prinfo Holbæk) har de også mærket valget. Der er både blevet produceret valgplakater og en ”hulens” masse flyers, fortæller Claus Grundtmann Jensen. Meget af det er sidste øjebliks arbejde. Opgaverne kommer hovedsagelig fra lokale partier i Holbæk-området. Men hos OnPrint har de også printet rigtig mange stemmesedler, og det er for flere forskellige kommuner. Der er ikke så mange, der kan klare den opgave.

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly