DESK tager databasepublicering et skridt videre

PUBLICERET: 10 October 2017
OPDATERET: 10 October

– Hvad er det, der gør DESK til noget særligt som database publiceringssystem? Spurgte jeg Wim van der Linden om, på en regnvåd oktoberdag i en ydmyg hotelreception på Englandsvej på Amager. Han kiggede på mig med et lille træt smil og svarede, at det var han blevet spurgt om mange gange de sidste par dage, hvor han havde brugt en del tid sammen med sine nye partnere i de nordiske lande.

– Sagen er den, at der findes en masse gode systemer ude i markedet som kan automatisere produktionen af fx brochurer og webindhold (Publishing Management Solutions), der er andre systemer, der kan holde styr på din produktinformation (Product Information Management) og igen andre der kan holde styr på dine billeder og illustrationer (Digital Asset Managements Systems). DESK er det hele på en gang, og konceptet er så nyt, at vi ikke engang har opfundet et navn for det. Vi holder styr på alle tre dele og kan automatisere processerne, fortæller Win van der Linden.

Systemet er baseret på skabeloner, hvor man kan lave så mange som man vil. Herefter fødes systemet med en excel-fil, der fortæller hvilket indhold, der skal placeres hvor, hvorefter en PDF genereres automatisk uden manuel indblanding. En grafisk kunde kan altså sende en struktureret liste med brochurens indhold og umiddelbart efter få en PDF i første korrektur. Altid baseret på de seneste billeder, priser og produktinformationer. Man kan desuden overskrive fx priser med kampagne priser og tilføje kampagnesymboler ved blot at udfylde særlige kolonner i Excel-arket. Kan PDF’en godkendes, sendes den til tryk.

Wim van der Linden fortæller, at en af deres kunder yderligere har integreret information fra kundens CRM-system i flowet og derved kan personalisere tryksagerne. En løsning der er udviklet i samarbejde med et andet hollandsk firma – Mymultichannel. DESK har mange firmaer blandt deres kunder, blandt dem det danske rejsebureau Albatros, men at de nu meget gerne vil være mere synlige og aktive på det danske marked.

Win van der Linden har en lang historie den grafiske branche. Tilbage i 1980’erne arbejde han for et firma ejet af Philips-koncernen, hvor han udviklede et typografisk program, der kunne lave ombrydning baseret på information fra en database. Senere kom han ind i udviklingen og kommercialiseringen af CD-I’ere (Compact Disc – Interactive), hvor han for alvor fik et indblik i betydningen af at organisere data, så de kan anvendes på forskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. Det ledte i 1994 til, at han stiftede MultimediaBrains, som udviklede databasebaserede publiceringssystemer, og som i dag er blevet til DESK Content Marketing.

De seneste nyheder

Dansk start-up tilbyder automatiseret syning af soft signage

Det er, den i branchen kendte, Steen Mikkelsen der står bag produktet FASTSEWN som automatiserer såvel syning som skæring af polyesterbaserede tekstiler.
fastsewn_01

Kailow A/S udnævner ny adm. direktør

Det er Per Puch Holm-Larsen der tiltræder som adm. direktør 1. april.
per_puch

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Højhastigheds inkjet er fremtiden for Ricoh

Arkbaseret toner er stadig et vigtigt segment for Ricoh, men det er inden for inkjet, at den reelle udvikling og vækst er.
Ricoh-Eef-2

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01