Fra de bedste universiteter og offentlige institutioner til de mest velkendte globale og lokale brands (varemærker) er der en overraskende grad af uvidenhed når det gælder specifikationerne i deres designmanualer. Det er specielt den tekniske vejledning i at definere og beskrive noget så vigtigt som Brand Colors (varemærkefarver), hvor de alle går helt galt i byen, ifølge Michael Abildgaard, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Michael Abildgaard fortæller:
– I Starbucks designmanual står fx, at deres grønne logofarve er Pantone 3425.
Farven er også specificeret med CMYK-værdier, uden dog at oplyse om det er på coated eller uncoated papir eller hvilken trykmetode der er tale om. En ICC-profil ville hjælpe.
Deres farve er også defineret med RGB-værdier, igen uden at oplyse om hvorvidt der er tale om sRGB, AdobeRGB, eciRGB eller andet.
Endelig er den medfølgende tekst meget forvirrende og helt meningsløs:
Først får vi at vide, at der skal trykkes på ubestrøget papir, men at farven skal ligne et tryk på bestrøget. Så, får vi at vide, at ligegyldigt hvilket substrat der trykkes på og i hvilken teknologi, så skal den grønne farve ligne Pantone 3425 på bestrøget papir.
Når man tager i betragtning, at de trykker på papkrus og brune poser så giver det sig selv, at den grønne farve aldrig vil komme til at se ud som den gør på hvidt bestrøget papir.
Michael Abildgaard har analyseret flere end 300 forskellige Brand Colors fra 156 forskellige designmanualer, hvoraf 28 er på listen over de 100 bedst Brands i verden (Interbrand 2015), og han har besøgt og interviewet et utal af ansvarlige fra forskellige led i produktionskæden gennem årene, og det er åbenlyst, at der er en alarmerende mangel på kommunikation mellem designansvarlige og tekniske eksperter.
91 procent af alle designmanualer definerer deres varemærkefarve ved hjælp af Pantone eller Pantone C. 90,4 procent definere i tilgift farven som en CMYK-værdi selvom farven i næsten halvdelen af tilfældene slet ikke kan gengives med CMYK-farver. Det vil give betydelige afvigelse i farvegengivelsen.
Ikke desto mindre findes der ingen bemærkninger, kommentarer eller advarsler om dette problem, ligesom der heller ikke er angivet nogen form for accepterede tolerancer. Kun 1,3 procent af designmanualerne anvender den enhedsuafhængige farvedefinition CIELAB.
Det ser ud til at designerne har en tendens til at vælge farver, der ikke kan reproduceres ved hjælp af CMYK, og derfor kan de ikke vises korrekt i magasiner, aviser og ugeblade samt en lang række andre trykte medier.
Michael Abildgaard siger:
– Jeg håber at danske designbureauer vil tage de tekniske problemstillinger og begrænsninger i betragtning når de designer nye designmanualer, Brand Books, Brand Manuals og Visual Design Guides til deres kunder.
Det er jo meningen, at den designmanual skal kunne fungere som manual for de fagfolk der senere skal reproducere virksomhedernes farver.
Indtil videre har jeg fået en dags undervisning på vores egen Grafisk Design uddannelse og de har også fået en dag om farvestyring. Men to dage på en treårig uddannelse er måske lige i underkanten.
Michael Abildgaard præsenterede sin rapport på IARIGAI-konferencen i Toronto sidste år.
Er du interesseret i rapporten kan du rette henvendelse til Michael Abildgaard via denne e-mail: map@dmjx.dk
