De vil sælge tryksager på et marked – deres egen markedsdag vel at mærke

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 5 September 2016
OPDATERET: 5 September

Vi tænker meget traditionelt. Også som kunde af forskellige grafiske opgaver. Det oplever de også hos PrinfoTrekroner, Jessen&Co i Valby. De har gennem flere år arbejdet med at opbygge kundeloyalitet, og det er gået ganske fornuftigt.

To gange årligt inviteres kunderne til en event, for eksempel teaterbesøg. Det har været populært. Men selv om det skaber loyalitet, så åbner det ikke kundernes øjne så meget for alle de muligheder, trykkeriet kan hjælpe med at løse.

– Mange kunder ved kun, at vi kan løse netop den opgave, de får løst. Nogle tror for eksempel kun, at vi er leveringsdygtige i roll-ups. Andre er sikre på, at vi er eksperter i visitkort og forretningspapirer, eller profiltøj, men ikke meget andet. Det vil vi forsøge at ændre på, fortæller Ernst A. Jønsson, projektleder hos PrinfoTrekroner, Jessen&Co.

Fra teater til marked
Derfor har de besluttet at tænke lidt ud af posen. Det mere traditionelle teaterbesøg er blevet til en ”Markedsdag”. Med besøg af leverandører, der viser, hvad de kan, men også med besøg af kunder, der viser, hvad de har på hylderne.

Et marked med mange indtryk
På den måde bliver det til en ægte markedsdag. Trykkeriets kunder kan få en anderledes oplevelse samtidig med at de får et nyt indtryk i, hvad PrinfoTrekroner, Jessen&Co rent faktisk kan hjælpe dem med. Et udvalg af spændende papirkvaliteter, som kunderne måske ikke lige går og tænker på i hverdagen. Eller forædling, der kan gøre tryksagen til noget særligt. Lækre muligheder inden for profilbeklædning. Billedmontager og spændende emballageløsninger. Og der vil naturligvis også være mulighed for at opleve trykkeriet arbejde.

Børnehavebørnene bager kager
Og for at det hele ikke skal blive for traditionelt, hvilket jo netop er, hvad PrinfoTrekroner/Jessen&Co ønsker at undgå, så har de udover at sørge for noget til ganen i mere traditionel forstand med at tænde for grillen også tænkt lidt anderledes. De har inviteret en lokal børnehave til at bage kager.

Kunderne præsenterer smagsprøver
Og kunderne er som nævnt også inviteret med som udstillere. De kommer med masser af smagsprøver, som for eksempel vine, pølser, chokolade, karameller og øl med meget mere. Det bliver en rigtig markedsdag. Og måske kommer de besøgende tryksagskunder også til at tænke ud over ”kanten” til, hvad de selv kan bruge en tryksagspartner til.

PrinfoTrekroner, Jessen&Co’s markedsdag er torsdag den 8. september. Der er mange forhåndstilmeldte, vejrudsigten er i skrivende stund med dem, så mon ikke der kommer mange. Om de får øjnene op for nye muligheder, kan vi ikke spå om. Det kan kun tiden vise, men vi ønsker held og lykke.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

De seneste nyheder

BibMedia køber Jysk Emblem Fabrik

Stig Hellstern og Hanne Hørup har efter 138 års familieejerskab valgt at sælge virksomheden Jydsk Emblem Fabrik A/S til BibMedia A/S.
Screenshot

Hexis åbner retursystem for folier og liner

For at støtte op om de stigende miljøkrav indfører Hexis et retursystem for liner og folier.
christel

UPM lukker papirfabrik i Tyskland

UPM fortsætter med at tilpasse sin papirkapacitet til kundeefterspørgslen og planlægger derfor permanent at lukke sin papirfabrik i Ettringen i Tyskland.
upm-ettringen

Totalt KAOS

Hvis man forsøger at finde et godt navn til en nystartet virksomhed og sætter små post-it-lapper med alle ideerne op på en tavle, kan det godt ende i totalt kaos.
kaos_01