Så skarpt trækker Flemming Olsen det op, da jeg sidder overfor ham og Kent Johansen hos LF Trykteam i Rødby på Lolland. Flemming Olsen købte sig ind i LF Trykteam i januar i år, og er nu medejer sammen med Kent Johansen, som købte virksomheden tilbage i 1993, hvor trangen til selvstændighed kom over ham.
De supplerer hinanden godt de to. Kent som den solide fagmand med fødderne sikkert plantet på jorden, og Flemming som købmanden, der blandt andet har solgt papir for både Borch Winter og Antalis, og som kender alt til papir samt de fleste mennesker og virksomheder i branchen.
Udsagnet om de fem Ricoh-printere handler om visionen for LF Trykteam, som er formuleret i deres slogan ”FART”, hvor hvert bogstav har en betydning: Fleksibilitet – Alsidighed – Relationer – Team. De skal kunne vende på en tallerken, imødekomme alle kundens behov, have stærke relationer og en god holdånd.
Printerne understøtter visionen
For at kunne alt dette, har de inden for det sidste år investeret i ikke mindre end to Ricoh Pro C9100-printere. Den ene er udstyret med en stacker og den anden med en Plockmatic PBM350, som kan halv- og kvartfalse, hæfte og forkantstrimme. Da printeren i forvejen kan printe til kant, kan der leveres fuldt færdige hæfter og brochurer med tryk til kant.
– Vi faldt for kvaliteten og prisen, men har fået en række ting med, som vi først rigtigt har forstået fidusen i, nu når maskinerne står her, fortæller Kent Johansen.
Først og fremmest er de så simple at betjene, at oplæring nærmest er unødvendig. Det betyder også, at fleksibiliteten på arbejdspladsen er blevet større ved at alle kan tage en tørn ved trykmaskinerne.
En anden positiv oplevelser er, at det meste tekniske service kan udføres af dem selv. De dele som oftest skal udskiftes er markeret med lilla håndtag, hvilket betyder, at de selv kan skifte dem. Når en reservedel er udskiftet, vil en Ricoh-tekniker ved næste servicebesøg renoverer den og lægge den tilbage på reservedelshylden. Det fungerer ifølge Kent Johansen fint og har øget ”oppetiden” betragteligt.
Om kvaliteten siger Flemming Olsen:
– De er fantastiske til at trykke på papir med selv de mest krævende overflader. Vi kan kører på det meste fra 60 til 400 gram inklusive konvolutter, og det giver os mange muligheder for at imødekomme kundernes ønsker. Det er et lidt anderledes udtryk end offset, men i 97 procent af tilfældene falder det ud til Ricoh-printernes fordel. Jeg har kun haft en enkelt kunde, som hellere ville have et offsettryk.
Et solidt ”hjemmemarked” og stærke relationer
LF Trykteam består af 11 medarbejder med de grafiske designere placeret i Nykøbing og printproduktionen i Rødby. De er det største trykkeri på Lolland-Falster og sidder solidt på deres ”hjemmemarked”, som også omfatter det sydlige Sjælland.
Siden investeringen i de to Ricoh Pro C9100-maskiner er omsætningen steget med 60 procent. Det skyldes, dels at de kan producere mere og hurtigere end før, dels at de kva investeringer i storformat og færdiggørelse, samt bogproduktion og kachering er i stand til at levere hele paletten af produkter, som kunden måtte ønske. De få opgaver de ikke selv kan løse, løser de sammen med samarbejdspartnere, så kunden kun behøver at handle et sted.
Vi kommer tættere på kunden
Selvom LF Trykteam godt kunne bruge en web-to-print-løsning til at fylde lidt op, så tror de på, at præferencerne kommer via personlige relationer og rådgivning. Med Ricoh-printerne er der kommet en ny dimension ind i deres arbejde, idet de i meget højere grad end tidligere kan udvikle kommunikationsopgaver sammen med kunden. Flemming Olsen fortæller:
– Vi kan teste forskellige papirtyper, men vi kan jo også teste en kampagne forstået på den måde, at vi kan lave et lille oplag til udsendelse i et afgrænset segment, se effekten og ændre det vi tror skal ændres. Det giver en helt ny dynamik og giver os en meget større fornemmelse af, hvad produkterne betyder for kunden.
Plads til fem Ricoh-printere?
Hos LF Trykteam håndterer de 20-30 ordre om dagen fordelt på hen ved 3.000 kunder, hvor to store lokale virksomheder fylder godt i ordrebogen. Og hvis udviklingen fortsætter, kommer de nok til at kigge sig om efter noget mere plads, for der er trangt i de gamle lokaler, som oprindeligt husede den lokale avis. Især hvis de skal have plads til fem Ricoh-maskiner.
Flemming Olsen (tv) og Kent Johansen, indehavere af LF Trykteam, er meget tilfredse med både kvaliteten og produktiviteten på deres to nye Ricoh Pro C9100.
> Læs også artiklen om Jyske Bank Trykteams indkøb af fire Ricoh Pro C9100.