Visutech indgår aftale med HP om storformat

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 26 April 2016
OPDATERET: 26 April

Visutech, der er kendt på grafiske marked i Norden for deres digitale udstyr, blandt andet HP Indigo-maskiner, udvider nu samarbejdet med HP. De bliver fremover også forhandlere af HP’s storformat Latex-udstyr og HP Scitex-printeren. Det betyder, at Visutech bliver totalleverandør af HP-produkter til den grafiske industri i Norden.

– Vi ser en hurtig udvikling inden for den digitale teknik, og kan nu assistere vores kunder endnu mere inden for såvel digital offset som digital storformat, fortæller Jan-Olof Jungersten, Visutechs direktør.

Visutech har også indgået et strategisk samarbejde med Color Systems Scandinavia inden for sign & display-segmentet.

– Vi har også fra 1. maj ansat Christian Magnusson fra Signcom, som produktansvarlig for Visutech HP Latex-området, siger Jan-Olof Jungersten.

På billedet ses Gido van Praag fra HP sammen med Jan-Olof Jungersten i forbindelse med aftalens officielle indgåelse.

De seneste nyheder

Læs videre