Når Espon byder besøgende velkommen på deres stand på Fespa i Amsterdam i næste måned, byder de også velkommen til en europapremiere for deres fire nye 64-tommer SureColor-printere. Dem har vi tidligere skrevet om, og du kan finde artiklen her.
Inden for tekstilområdet vil besøgende kunne se demonstrationer af de seneste SureColor SC-F7200 og SC-F6200 dye sublimationsprintere. Begge er i stand til at producere højkvalitets, printede tekstiler, så som blød signage, beklædning, sportstøj og hjemmetekstiler, og de tilbyder også den nødvendige fleksibilitet for sublimering på en vifte af hårde medier og 3D medier.
Oplev fx:
– T-shirt, kasketter, tasker og forklæder printet med SureColor SC-F2000 direct-to-fabric printeren, som har den nye Garment Creator software
– Dekoration på faste overflader med den nye SureColor SC-F6200 dye-sub printer i samarbejde med Chromaluxe.
Også store SureColor printere vil blive demonstreret. Her kan besøgende fx opleve:
–Højhastigheds 4-pass udskrivning af højkvalitetsbilleder på bannere, monomerisk vinyl og blueback plakatmaterialer på den nye SureColor SC-S60600
– Enestående wide-gamut signage grafik, bagbelyst/klar film og tapet med metalfarve, hvid og klar rød – alt produceret på den nye SureColor SC-S80600
– På FESPA Digital fremviser vi den betragtelige fleksibilitet, ydeevne, kvalitet og effektivitet fra vores store line up af nye storformatprintere, siger Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark. – Vores fokus viser virksomheder ikke bare, hvordan de kan udvide viften af printede produkter, de kan producere ved hjælp af vores nyeste printhoved, blæk- og printerdesignteknologi, men også hvordan de seriøst kan maksimere deres produktionskapacitet og deres indtjening.