Jeg skulle have ovenstående sætning gentaget et par gange, da jeg talte med Henrik Ehlers fra Flexiket. For mig var det jo helt indlysende, at jeg hellere ville spare 20 % end bare 5.
Men så enkelt er det ikke. Kunderne er fokuseret på selve indkøbsprisen på etiketten, og her kan der måske spares omkring 5 %. Men hvis man begynder at interessere sig for hele kundens etiketløsning, er der mulighed for at spare 20 % – eller mere, forklarer Henrik Ehlers, der er salgs- og marketingchef hos Flexiket i Risskov. Og 20 %, det er da værd at tage med i en tid, hvor der overalt skal omkostningseffektiviseres.
For mange etiketkunder er etiketten et mindre fokusområde. Etiketten udgør ofte kun en mindre del af kundens omkostning. Der bliver ofte fokuseret på styk-prisen. Og det er forkert kun at koncentrere sig om, forstår jeg i løbet af min samtale med Henrik Ehlers.
Hvis man derimod ser på hele etiketløsningen, hvor alt i processen indgår, kan der pludselig opnås meget større besparelser. En kunde har fx vurderet sin totale besparelse til 30 %, uden at etiketprisen reelt er blevet billigere.
Når priskonkurrencen er stor, så gælder det om at tilbyde kunderne værdier på andre måder. Det er det, de gør hos Flexiket, hvor de arbejder med hele løsningen, således at kunderne opnår et let og enkel tilgang til deres arbejde med etiketter.
FlexiketNET 3.0
Hos Flexiket har de gennem flere år med brugen af IT og procesoptimering arbejdet med at gøre det meget lettere for kunderne at administrere processen rundt om deres forbrug og bestilling af etiketter.
Det sker bl.a. via deres online FlexiketNET, som nu netop er lanceret i version 3. På FlexiketNET har brugerne et overblik over deres forbrug, der gør bestillingsmønstret langt mere omkostningsbesparende, og selve bestillingen og øvrig administration rundt om etiketten er forenklet for brugeren. Og så er det, at kunderne kan opnå besparelser på 20 %.
Etiketskole
For mange kunder er etiketter som nævnt tidligere kun et mindre væsentligt område i det store billede. Det er derfor heller ikke det område, de ofrer størst fokus. Det betyder, at kundernes viden om etiketter og de muligheder, der er, ikke altid er så stor.
Det hul har de hos Flexiket i mange år gjort deres til at udfylde. De inviterer til Etiketskole, hvor både de tre forskellige trykteknologier – flexo, digitalt og serigrafi – gennemgås og de mange forskellige materialemuligheder. En etiket er ikke bare en etiket. En farve er ikke bare en farve. Etiketskolen gør meget ud af at informere om, hvorfor der fx er tre trykteknologier, hvilke teknologier fungerer sammen med hvilke materialer osv. Og så gennemgår de på etiketskolen også de mange muligheder, der er med etiketter designmæssigt og kommunikationsmæssigt.
På Etiketskolens kurser deltager både designere, indkøbere, marketing, kvalitets- og produktionsfolk.
Flexiket
De oplever en jævn vækst hos Flexiket, der personalemæssigt tæller 85 hoveder. En stor del af omsætningen kommer fra udlandet. Henrik Ehlers fortæller, at omsætningen er nogenlunde ligelig fordelt på de tre trykteknologier.
Udfordringen
Henrik Ehlers anser etiketmarkedet for at være temmelig modent, og udfordringen kan være, at der kommer en teknologi, der overflødiggør etiketter på et tidspunkt. Men så langt er vi endnu ikke kommet.
Lige her og nu måtte leverandørerne gerne være mere fremadskuende, mener Henrik Ehlers.
– Vi kunne godt have brug for mere fokus på effektivisering. Fx i forbindelse med udskiftning af en flexomaskine til en digital. Så er det ikke nok, at vi får en ny produktionsmaskine. Der er behov for, at alt det uden om maskinen også følger med. Det skal lykkes at optimere hele processen og bedre integration med IT, lyder opfordringen fra Henrik Ehlers.
De arbejder også selv med kontinuerligt at effektivisere arbejdsgangene hos Flexiket. De er lige nu i gang med deres andet større lean-projekt.
– Der er noget at hente, og det ser ud til at fungere godt. Ikke mindst vores tavlemøder betyder, at medarbejderne tager medejerskab til processen, siger Henrik Ehlers.
Lærling
Flexiket har netop besluttet sig for at tage den første lærling, og på den måde være med til at sikre næste generation af medarbejdere.
– Vi har gerne villet tage lærlinge gennem længere tid, men har ikke følt, at vores organisation tidligere har rummet de rette ressourcer. Det gør vi nu, og vi glæder os til at byde vores første lærling velkommen. Sidder der en dygtig, initiativrig og videbegærlig person og overvejer at blive trykkerlærling, så skal man endelig bare sende ansøgningen med det samme, slutter Henrik Ehlers vores samtale.
