
En kølig hvid nuance, der vil fungere som en beroligende hvisken i en kaotisk verden. Sådan beskriver Pantone Color Institute “Cloud Dancer”, som er årets farve for 2026.
Som sædvanlig tilbyder Pantone farverige beskrivelser af årets farve. PANTONE 11-4201 Cloud Dancer er beregnet til at signalere nye begyndelser og nye muligheder, men også at være et blankt lærred, der inspirerer til kreativitet og innovation. Desuden vil den tjene som en balance mellem en digital fremtid og det grundlæggende behov for menneskelig forbindelse.
– I denne tid med forandring, hvor vi gentænker vores fremtid og vores plads i verden, tilbyder PANTONE 11-4201 Cloud Dancer en diskret hvid nuance, der lover klarhed, sagde Laurie Pressman, vicepræsident for Pantone Color Institute, i en pressemeddelelse.
Pantone nævner emballage som et eksempel på en anvendelse af “Cloud Dancer”. I denne sammenhæng kan denne farve løfte både produktet og brandet. I kombination med sort kan emballagen have et sofistikeret og luksuriøst udseende, og med materialer som genbrugspapir eller støbt fiber kan den kommunikere bæredygtighed.
Kan den trykkes?
Associate professor Michael Abildgaard Pedersen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kommenterer på LinkedIn:
– Så har modevirksomheden PANTONE udgivet deres “Color of the Year”. Det er beskrevet i mange medier fra den grafiske industri – også her i Sign Print & Pack.
MEN jeg vil fraråde, at denne farve anvendes til noget der skal trykkes!
Farven (PANTONE 11-4201 TCX Cloud Danser) er fra Pantone-systemet FHI Cotton TCX, hvilket betyder Fashion, Home + Interiors, Textile Cotton. Dye on Cotton Fabric.
Altså en farve til indfarvet bomuld. !
HVIS den skal trykkes har den CIELAB-værdierne: L*94 a*0 b*3. Altså en meget lys og næsten neutral farve.
Skal den trykkes i CMYK, på hvidt bestrøget papir, anbefaler Pantone CMYK-værdierne: C:5 M:6 Y:0 K:0.
Altså kun 5% Cyan + 6% Magenta. Men med produktions-tolerancerne på +/- 4% (ISO 12647) kan denne farve blive et sted imellem Cyan: 1-9% og Magenta 2-10%.
Good luck!





