Husted Emballage har vækstplanen klar

PUBLICERET: 11 June 2025
OPDATERET: 11 June
Husted Emballage har store forventninger til salget af pakkefyldsdispensere. Foto: Husted Emballage

Husted Emballage går efter en vækst der er højere end markedets.
Det skal især ske gennem en udvidelse af sortimentet og supplementssalg blandt andet inden for luksus- og transportemballage.

Grossistvirksomheden Husted Emballage ligger i Ringsted og har eksisteret siden 1987. I 2016 blev de købt af den svenske grossist Packoplock Scandinavia. Packoplock har, udover Husted i Danmark, repræsentationer i både Finland og Sverige hvorfra de også har et betydeligt salg til Norge. Direktør i Husted Emballage, Henrik Husted, fortæller:

– Husted Emballage var oprindeligt målrettet butiksemballage, altså gavepapir, æsker, poser, gavebånd m.m. Men siden Packoplock overtog firmaet, har vi udvidet sortimentet, så vi i dag praktisk talt kan levere alt inden for emballage og pakning til detailkæder, butikker, produktionsvirksomheder, trykkerier og bureauer. Det gælder ikke bare alt i emballager, men også lagerføring eller, hvis kunderne selv vil lagerføre, så sælger vi også lagerreoler, palleløftere, maskiner til at generere pakkefyld, ja alt hvad det kræver at emballere, pakke og opbevare varer.

Han fortæller, at de siden 2016 har de femdoblet antallet af varenumre og at de har haft næsten den samme stigning i omsætningen i samme periode. Deres centrallager ligger i Norrköping med daglige leveringer direkte til kunderne. Hovedparten af produkterne er standardvarer, men der er en stigende efterspørgsel efter poser, æsker og ikke mindst pakketape med logo på.

Fra lageret i Norrköping kan de få varerne ud til kunderne på bare én dag. Foto: Husted Emballage.

– Pakketape med logo er en utrolig enkel måde at brande sine pakker på, og så koster det nærmest ingenting, siger Henrik Husted. 36 ruller pakketape med logo koster i omegnen af 1.000 kroner, så der kan alle være med.

Blandt deres seneste satsninger er pakkefyldsmaskiner. De har både de meget effektive luftpudemaskiner, hvor plastlommer pustes op og køres ud i baner, men har på det seneste også fået pakkepapirdispensere på programmet, så der kan fremstilles pakkefyld fra rent kraftpapir. En løsning som formentlig vil vinde større udbredelse i takt med, at plastik udfases i flere sammenhænge. Husted tilbyder i øvrigt at man kan leje maskinerne til nærmest ingen penge, som Henrik Husted udtrykker det, så længe man køber råmaterialet hos dem.

Væksten er bredt funderet

Henrik Husted lægger ikke skjul på, at et af deres store vækstområder netop er lagertilbehør, hvor omsætningen er fordoblet inden for det seneste år.

– Vi har en målsætning om generelt at vokse med 10% om året. Transportemballage og lagertilbehør er et par af de områder, hvor det går stærkt, og hvis det fortsætter på denne måde, skal vi snart være flere på kontoret.

I dag er de tre medarbejdere i kundeservice, tre andre tager sig af artikler med logotryk og så er de en medarbejder i henholdsvis design, marketing og bogholderi. Derudover har de et par nye medarbejdere som er kommet til i forbindelse med køb af andre virksomheder. Hele PackoPlock organisationen har omkring 150 medarbejdere, hvor de fleste er på centrallageret i Norrköping.

– Vi købte sidste år Pack2 som ligeledes var en grossistvirksomhed med fokus på transportemballage. Lederen fra Pack2 er fortsat i en stilling hos os, med ansvar for netop dette område. Pr. 1. maj har vi overtaget Fritex Packaging, som er specialiseret i luksusemballage. Også her har vi ansat den dygtige leder, som fortsætter med at have fokus på dette og udvider vores kompetencer på dette felt.

Begge firmaer drives videre som en del af Husted Emballage.

Henrik Husted med nogle pakkefyldsdispenserne. Foto: Husted Emballage.

De seneste nyheder

To nye trykkerier tilslutter sig Prinfo

Efter et turbulent år med ændringer i partnerkredsen – hvor to har valgt at forlade kæden og fem nye er kommet – kan Prinfo Denmark A/S gøre status.
KLS_01
To nye trykkerier tilslutter sig Prinfo

Emballagendagen – mere aktuel end nogensinde

GRAKOM byder endnu engang op til Emballagedagen, hvor tidens tendenser behandles af forskellige specialister.
EM_03
Emballagendagen – mere aktuel end nogensinde

Canon lancerer printer til industrielt print af bølgepap

CorrPRESS iB17 kan printe op til 8.000 m2i timen og leverer offsetlignende kvalitet direkte på bølgepap.
Canon corrPRESS iB17_high res_
Canon lancerer printer til industrielt print af bølgepap

Kollektive affaldsordninger lancerer ny fælles portal

EmballageRetur-affald
Kollektive affaldsordninger lancerer ny fælles portal

Læs videre

NIZE equipment viser deres alsidighed

Det er en glad Lars Nikolajsen, indehaver af NIZE equipment, vi møder på Sign&Print Scandinavia i Stockholm.
Nize_S&P
NIZE equipment viser deres alsidighed

Danske bidrag blandt Packnorth Award-vinderne

Der var stor interesse, da vinderne af Packnorth Award 2025 blev annonceret på Empack den 1. oktober.
all-creativex-768x512
Danske bidrag blandt Packnorth Award-vinderne

Rich. Ebbesen bliver til RE Grafisk og RE Print

Det er nye tider hos Rich. Ebbesen eller RE som de hedder nu. Nyt navn, nyt logo, en slanket forretning og et helt nyt ben at stå på.
RE_01
Rich. Ebbesen bliver til RE Grafisk og RE Print

Faller Packaging Horsens åbner

Produktionen er sat i gang og inden for de næste fem år er planen, at kunne producere 600 millioner foldeæsker om året.
Faller_01
Faller Packaging Horsens åbner