Industriprint tager Doming op

PUBLICERET: 31 March 2025
OPDATERET: 1 April

Doming er et vigtigt image-produkt for en række industrikunder, fortæller Christian Strøyberg, som ejer og driver Industriprint i Nørresundby.

Christian Strøyberg siger, at de har en del industrikunder som får lavet 3D-print eller Doming på der etiketter og paneler som Industriprint fremstiller i stor stil. Det har de hidtil fået lavet hos underleverandøren Danish Label Coating (DLC) som lukkede i februar. Men ikke mindst af hensyn til leveringstid og -sikkerhed har de valgt at investere i teknologien selv, og kan fremover også tilbyde Doming til andre.

– Vi kan se, at selvom markedet har været faldende, så er der fortsat behov for Doming. Ikke så vi kan drive en separat virksomhed på det, men så det kan indgå som et fint supplement til vores i øvrigt brede udbud til mere industrielle produktioner, forklarer Christian Strøyberg.

De har valgt at købe helt nyt Doming-udstyr for at starte helt på forkant. De har desuden, via deres gode samarbejde med Jørgen Clemmensen og DLC, købt eller fået en del af DLC’s sekundære maskineri, som kan gå direkte ind i produktionen.

Derudover har to medarbejdere fra DLC også valgt at takke ja til at fortsætte hos Industriprint, som på den måde får både produktions- og salgsekspertise med ind i huset.

Christian Strøyberg omdøbte Vesterbro Serigrafi til Industriprint i 2019.

– Pia Lenz har mange års erfaring med projekter og salg vedrørende Doming. Det er vi sikker på kommer os til gode, og så har vi også ansat Charlotte Andersen som er operatør. Hun har et indgående kendskab til de fleste af vores kunder, og hun kan desuden indgå i de andre produktionsprocesser og dermed tilføje os både stabilitet og fleksibilitet, siger Christian.

Har en fælles fortid

Industriprint hed tidligere Vesterbro Serigrafi og DLC var oprindeligt en del heraf. Da Doming-teknologien for alvor tog fat tilbage i 90’erne valgte man at skille de to virksomheder for ikke at få interessekonflikter i forhold til kunderne.

I 2009 købte Christian Strøyberg 60% af aktierne i Vesterbro Serigrafi, men forlod firmaet igen efter et års tid. I 2017 vendte han tilbage, overtog resten af aktiekapitalen og skiftede navnet til Industriprint i 2019.

Charlotte er fortrolig med både kunder og teknologi fra sit tidligere job.

– Navnet Vesterbro Serigrafi lød lidt af et T-shirt trykkeri i en københavnsk bydel. Industriprint er måske ikke så originalt, men det fortæller ret godt om, hvad vi er for en slags trykkeri, siger han.

Turbo på udviklingen

Siden Christian vendte tilbage, er der sket store ting i Nørresundby. De har løbende investeret i ny teknologi med henblik på at automatisere, effektivisere og i det hele taget prøve at skabe en større lønsomhed.

Serigrafi er typisk en forholdsvis manuel teknologi, men hos Industriprint har de automatiseret belysning, afvaskning og tørring af rammerne som foregår helt uden manuel håndtering.

En af første investeringer Christian gjorde da han vendte tilbage til Industriprint var et automatisk belysningsanlæg med indbygget vask og tørring.
En af de automatiserede serigrafiske produktionslinjer.

Efterfølgende gør de moderne serigrafimaskiner, som ligner almindelige trykmaskiner, arbejdet færdigt.

De har ligeledes investeret i et par robotter som er centreret omkring deres swissQprint flatbedprinter, hvor den fx fungerer som pålægning til bl.a. valgplakater og deres Zünd skærebord, hvor den kan samle udskårne etiketter op og lægger i forskellige bakker.

– Vi har 4-5 traditionelle stansemaskiner, blandt andet en gammel Heidelberg Cylinder Presse, som kører fuldstændig upåklageligt. Men vi har også mindre og blandede serier, hvor udskæring og plukning er langt mere effektivt på skærebord og med robot. Og de kan kører fuldstændig uden overvågning og de kan aflaste, når der er pres på de andre maskiner, siger Christian.

Robotteknologien gør, at medarbejderne kan håndtere flere opgaver samtidig og slipper for mange af de trivielle gentagne og tunge bevægelser.

 

 

For at sikre, at valgplakaterne lægges præcist på printerbordet, tager robotten plakaten fra stakken, lægger den over i anlægget, hvor den slipper og tager arket igen, så det har præcis samme position i robottens griberarm hvergang.

Fornylig har de investeret i en laserskærer, som netop er installeret. Den har allerede haft sin ilddåb og fungerer, ifølge Christian Strøyberg, til alles tilfredshed.

– Alu-skilte er en god niche. Med laserteknologi gør vi livet lettere for os selv, da den er lettere at betjene, og samtidig leverer vi en bedre mekanisk kvalitet ved at bruge laser frem for et metalværktøj.

Den seneste investering hos Industriprint – en laser graveringsmaskine.
Et meget bredt marked

De har mange forskellige kunder, både branchemæssigt og geografisk. Flere af de industrielle kunder bruger ’dimser’ med tryk på, hvor Industriprint ikke nødvendigvis ved, hvad hovedproduktet er, men de kan ikke desto mindre lave det i den kvalitet kunden efterspørger. Christian Strøyberg nævner alarmbranchen som en typisk kunde der efterspørger en meget høj kvalitet.

– Mærker der fx viser, at her overvåger et givet sikringsfirma, skal kunne sidde i årevis. De må ikke kunne fjernes uden videre, de må ikke falme i solen eller være sarte overfor vask. Her kan vi med serigrafi og beskyttelseslak og den rigtige lim sikre, at mærkerne lever op til alle krav, forklarer han.

Han anslår, at ca. 40% af deres salg er direkte eksport til fx Norge, Sverige, Tyskland, Ungarn, Finland, Baltikum og noget så eksotisk som Vietnam og Thailand. Af de øvrige 60%, som sælges indenlands, går langt over halvdelen videre til eksport som produkter, hvor Industriprints produkter indgår som delelement.

Nu tilbyder de kunderne at få fremstillet Doming i Danmark og om ikke så længe også lasergravering af aluminium.

Læs mere om Industriprint på www.industriprint.dk

Industriprint ligger på Lufthavnsvej i Nørresundby lige ved Aalborg lufthavn.

De seneste nyheder

Mols Print fordobler kapaciteten for at skabe plads til endnu større opgaver

Printvirksomheden Mols Print Kompagni A/S i Ebeltoft sætter handling bag ordene om at styrke den danske produktion på Mols.
Mols_01
Mols Print fordobler kapaciteten for at skabe plads til endnu større opgaver

Mimaki tager bogstavelig talt direkte-til-objekt-printning til nye højder

Den nye industrielle flatbed UV-printer, UJF-7151plus II e, leverer 1800 dpi billedopløsning ved høje hastigheder og præg i op til 5 mm i højden.
Mimaki-UJF-7151plus-II-e
Mimaki tager bogstavelig talt direkte-til-objekt-printning til nye højder

TETRA PAK baner vejen for brug af AI i fødevareindustrien

Tetra Paks Factory OS giver fødevare- og drikkevareproducenter et samlet driftsoverblik i realtid og omsætter data til handlingsrettede indsigter for at øge effektiviteten, reducere spild og udnytte potentialet i AI.
Tetra Pak Factory OS_foto1
TETRA PAK baner vejen for brug af AI i fødevareindustrien

Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Torsdag den 13. november kl. 09:00 (CET) afholder Xeikon et gratis webinar på engelsk med titlen "Hvorfor er tonerteknologi kommet for at blive til etiket- og emballagetryk".
Frank-Jacobs-900x600-1
Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Læs videre

Det sidste trykkeri på Lolland

De seneste år har været gode for DK Print i Rødby på Lolland.
DK Print 01 small
Det sidste trykkeri på Lolland

Danske bogbindere på inspirationstur

I et samarbejde mellem Heidelberg Danmark og fagforeningen HK Privat har otte danske bogbindere netop været på et specialiseret falsekursus i Heidelbergs showroom i Tyskland.
stahlfolder_01
Danske bogbindere på inspirationstur

Test af digitale prøvetryksprintere

Grafisk konsulent Rune Eklund, der ejer og driver Center for Grafisk Kvalitet, har over 25 års erfaring med at styre og sikre grafisk kvalitet. Nu har han kastet sig over en dristig sammneligning mellem to af de bedste produkter inden for digitalt prøvetryk.
Canon versus HP
Test af digitale prøvetryksprintere

Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden

Simon Manley Jokumsen vinder World Wrap Masters Sverige. Udover at vise sine evner inden for bilindpakning, fik han også vist, hvordan man pakker en lille træelg fra Ikea ind.
WWMS_01
Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden