vikiallo forhandler flere førende fabrikater af wrappingfolier, altså folier der kan bruges til farveskift, specielt design og print. Nu er der landet endnu en serie på vikiallos lager, nemlig den nye farvede serie Arlon PCC. Den nye serie består af 20 farver og designs til at begynde med.
For montører af wrappingfolie er der indbygget en del ekstra muligheder i serien. Man kan montere den alene én person, klæberen er low-tack og den kan repositioneres mange gange. Folien kan nemlig flyttes under montering, fordi klæberen har den kendte flight teknologi.
De blanke udgaver har en transport beskyttelsesfilm og har også en ny coatning, så de ikke bliver så let ridsede. En fordel for både montører og ejere af køretøjer er, at folien kan fjernes igen uden at efterlade limrester.
– Hos vikiallo sælger vi i forvejen Arlon printmedier med flight teknologi og er glade for at vi nu også kan tilbyde farvede folier med samme egenskaber. Serien passer også godt ind i vores øvrige sortiment, oplyser Kim Harris fra vikiallo.







