Kraftige prisstigninger på papir

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 16 April 2021
OPDATERET: 16 April

En række papirproducenter har annonceret prisforhøjelser på mellem 6 % og 15 %.

Italienske Burgo Group var de første, der meldte ud om prisstigninger. De øger priserne på grafisk papir med op til 15 % fra juni måned.

Også portugiske Navigator Company har annonceret prisforhøjelser på mellem 6 % og 9 % med virkning fra 10. maj.

Ligeledes har spanske Lecta valgt at indføre en prisstigning i juni måned på 8 % på deres dobbeltsidige træfrie bestrøgne produkter samt på ubestrøgne træfri kvaliteter.

Sappi Europe har også her medio april måned annonceret en prisstigning i hele Europa på såvel deres træfrie bestrøgne som ubestrøgne papirkvaliteter på mellem 7 % og 10 %- Stigningerne er gældende fra 1. juni. De melder, at denne stigning kommer oven i de allerede tidligere annoncerede og implementerede stigninger.

Leverandørerne angiver stigninger i råmaterialer som årsag til prisstigningerne. Ikke mindst fra forsyninger fra Kina og Asien generelt.

Oplysningerne er plukket fra Printweek.

De seneste nyheder

Læs videre