Kailow re-brander deres webshop

PUBLICERET: 1 March 2026
OPDATERET: 1 March
Administrende direktør i Kailow, Per Puch Holm-Larsen.

Kailow har givet deres webshop en seriøs opgradering for at gøre oplevelsen endnu bedre og for at samle deres forretninger under samme navn.

Administrerende direktør Per Puch Holm Larsen fortæller:
– Webshoppen med navnet ”Trykkerihallen” har altid været en del af Kailow Gruppen, men nu har vi besluttet at samle vores forretninger under samme navn. Derfor relanceres den under navnet Kailow Webshop. Det er stadig med de samme priser. Kun navnet er forandret!

Med deres nye værktøj kan man nu designe direkte i shoppen, så produkterne kan blive præcis, som kunderne ønsker dem. Per Puch Holm-Larsen forklarer:

– I vores nye designmodul har man mulighed for at sammensætte sin egen grafik, farver og logoer, og til sidst se hvordan tryksagen ser ud, før vi printer den. Vi tilføjer løbende flere produkter og formater. Har man ønsker og forslag, hører vi meget gerne fra kunderne.

Også check out-processen er forbedret med direkte betaling med alle gængse kreditkort eller MobilePay. Vil man betale via faktura, skal man blot kontakte Kailow for at blive godkendt.

De seneste nyheder

Læs videre