Nørhaven får et markant løft med robotteknologi i prepress

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 11 March 2024
OPDATERET: 11 March
Robotten fra ECO3 er indhegnet, så den kan arbejde frit med at hente plader fra flere forskellige paller. Til venstre ses direktør Villy Aalbæk.

Danmarks eneste industrielle bogproducent, Nørhaven, har omfavnet robotteknologien og har installeret en robotløsning i deres prepress-afdeling.

Nørhaven producerer i omegnen af 30 millioner bøger og hæfter om året. Omkring 85% af omsætningen går til eksport, hvor især Tyskland, England, Norge og Holland tager godt fra.
Direktør Villy Aalbæk fortæller:

– Generelt har bogmarkedet stabiliseret sig. Vi havde forventet et dyk efter julesalget, men det er som om, at efterspørgslen er fortsat ind i 2024. Det er vi naturligvis vældig tilfredse med. Der er, sjovt nok, en stor efterspørgsel i flere af vores nabolande efter novellehæfter som ’Der Bergdoktor’ samt soduko- og krydsordshæfter. Det er måske et modsvar på den digitale mediers invadering af vores tid. Ved at tage en papirbaseret novelle eller suduko kan vi ’lukke ned’ og fordybe os i noget uden at blive afbrudt. Vi ser dog ikke helt den samme tendens i Danmark.

Villy Aalbæk tror også, at det, at bogmarkedet herhjemme er givet frit, betyder noget. Folk, der ikke tidligere ville læse bøger, bliver nu konfronteret med dem i supermarkedet, på tankstationen eller i kiosken og bliver måske inspireret til at læse.

Stor produktionskapacitet – men med udfordringer i CTP

De 30 millioner bøger og omslag produceres på seks long-grain (bred bane) rotationsmaskiner og to arkmaskiner, så der skal bruges nogle trykplader. Godt nok er de fleste af bogproduktionerne sort-hvid, men alligevel produceres der dagligt mellem 200 og 300 trykplader. Når det går højt op mod 500 plader.

Pladerne eksponeres på to CTP-anlæg fra ECO3. En af udfordringerne er, at de har seks forskellige pladeformater hos Nørhaven. CTP-anlæggene har hidtil været udstyret med kassetter med op til 60 plader i hvert format. Når der skulle skiftes format, skulle kassetten byttes. Det betød en del renderi mellem prepress-afdelingen, som ligger på 1. sal i administrationsbygningen og CTP-afdelingen som ligger i trykhallen.

En anden udfordring var påfyldning af kassetter. Pladerne skulle tages fra en pallen, mellemlægspapiret fjernes og pladen lægges i kassetten. Hvis man regner med at de producerer 200 plader om dagen er det ca. 73.000 plader om året der skal håndteres manuelt. Prepress medarbejder Ole Jørgensen har regnet ud, at det beslaglagde en fuldtidsperson i 4 uger om året.

Den manuelle håndtering giver yderligere den udfordring, at der opstår fejl. Pladerne kan blive ridset, papiret bliver ikke fjernet på alle plader eller lignende. Erfaringen har derfor været, at der har været en del stop på grund af manuelt introducerede fejl.

Robotten henter plader fra fem forskellige paller. Først løfter den ’mellemlægspapiret’ af. Så vender den griberhovedet 180 grader og suger pladen op. Roterer endnu engang 180 grader og lægger ’mellemlægspapiret’ i en pallekasse ved siden af conveyoren inden den dropper pladen på conveyoren, som fører pladen ind i CTP-anlægget.
Robotten fjerner fejl, skader og spildtid

Nu har de så investeret i en robot-løsning fra ECO3. Robotten er en mellemstørrelse robot, der kan håndtere alle Nørhavens seks pladeformater inkl. det største på 1277 x 1027 mm.

Med et kraftig vakuumsug tager robotten pladerne direkte fra pallerne, fjerner papiret og loader dem i CTP-anlægget. I kraft af integrationen med ECO3’s Apogee workflow-software tager den bare den størrelse plade, der skal bruges uden at afbryde produktionen. Der skal selvfølgelig være plader på pallerne, men da de hver palle kan indeholde 1.200 plader, går der lidt tid mellem, de skal udskiftes. Og det gøres nemt med en løftevogn.

Ifølge Michael Boeriis fra ECO3 koster en robotløsning nogenlunde det samme som en PlateLoader, men flexibiliteten er langt større. Den kan håndtere flere pladeformater uden manuel indgriben og at den er hurtig nok til at kunne servicere to CTP-anlæg på en gang.

Selve robotten er udviklet af robotfabrikanten Yaskawa. I samarbejde med det tyske firma Beil har ECO3 udviklet og patenteret løsningen med at loade CTP-plader. Beil har udviklet gribere og selve robotprogrammeringen, mens ECO3 har stået workflow-integrationen.

Villy Aalbæk opsummerer:

– Vi har opnået en række fordele med denne løsning. Vi har fjernet den fysiske belastning ved pladehåndteringen helt, vi har betydeligt færre fejl, men ud fra et produktionssynspunkt er det vigtigste, at vi kører uafbrudt. Der er nærmest ikke nogen produktionsstop længere i CTP-afdelingen.

Villy Aalbæk (tv) og Ole Jørgensen er enige om, at robotten har givet Nørhaven adskillige fordele, både med hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø.

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Billes har Nordens eneste eurosize offset-presse, der bruges til at trykke plakater til offentlig transport i Sverige, Norge og Danmark.
Billes_01
Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

I september fik Dystan & Rosenberg installeret en helt ny skæregade fra Polar. Anledningen var to konkret forestående udfordringer.
Dyro_01-polar
Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst