Avistrykkeri i Aalborg lukker

PUBLICERET: 5 January 2024
OPDATERET: 5 January
Direktør for Erritsø tryk, Gert Nielsen, siger, at der ikke er aktuelle planer om yderligere trykkerilukninger, men at nedgangen i efterspørgslen på aviser næppe stopper her.

I 2020 overtog Erritsø Tryk aktiviteter og personale fra Nordjyske Medier (nu Det Nordjyske Mediehus) og lejede bygninger og maskiner med henblik på fortsat drift i Aalborg.

Den aftale blev opsagt tidligere i år og produktionen af de nordjyske aviser flyttede i 2023 ned til Erritsø Tryks trykkeri i Hornslet. Derfor giver det ikke længere mening at opretholde trykkeriet i Aalborg.

Det er den fortsatte nedgang i efterspørgslen på papiraviser der er årsagen. Direktør Gert Nielsen fra Erritsø Tryk fortæller til MediaWatch, at det samlede forbrug af avispapir i Danmark faldt med 30% alene i 2023 (kilde: Pressens Fællesindkøb). Han siger endvidere, at der er en betydelig overkapacitet i markedet og at faldet i avispapirforbruget næppe stopper her.

Udover trykkeriet i Erritsø (ved Fredericia) ejer og driver Erritsø Tryk Avis-Tryk i Hornslet og driver Dansk Avistryk i Glostrup.

De seneste nyheder

Læs videre