– Vi vil være ’Last man standing’

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 24 October 2023
OPDATERET: 24 October
Kabel Premium Pulp & Paper vil være ”last man standing” inden for magasinpapir, men har dog udviklet et nyt papir til bogproduktion, forklarer Michael Zimmer, chef for teknisk service.

Således siger Michael Zimmer, teknisk service manager for papirfabrikken Kabel, da jeg møder ham i København, hvor han skal teste et produkt sammen med en stor dansk kunde.
Udtalelsen kommer, da jeg spørger ham om, hvorfor de ikke er gået over til emballage, etiket- eller andet specialpapir, som flere af konkurrenterne. Han forklarer:

– Vi har en lang historie i produktion af magasinpapir til både gravure- og heatset-produktion. Vi ved, at nogle allerede har forladt dette marked og at flere er på vej. Vi vælger at gå mod strømmen for at være dem, der lukrerer på, at de andre forlader markedet.

De har et stort udvalg af magasinpapir i både ruller og ark i forskellige nuancer, forskellig bestrygning og kalendrering samt gramvægte fra 45gm2 til 110gm2.

Afsøger alligevel nye markeder

Men selv om de fortsat har deres primære fokus på magasinpapir, så leverer de også papir til andre formål. Således leverer de liner til emballageproduktion og såmænd også papirprodukter, der ikke skal trykkes på, men fx indgår i afstivning af visse typer folier.

Senest har de, på opfordring fra en kunde, lanceret et nyt bogpapir. Kunden må have en vis tyngde, siden de har valgt at udvikle et helt nyt produkt til dem. Men jeg kan ikke dy mig for at spørge, hvad de regner med at kunne bringe ind på bogmarkedet, som ikke er der i forvejen. Til det forklarer Michael Zimmer:

– Vi har udviklet papiret på en forespørgsel. Jeg kan ikke udtale mig om baggrunden for forespørgslen, men vi valgte at efterkomme ønsket og ser en mulighed for at komme bredere ud med dette papir fordi vi synes, det har nogle særlige egenskaber. På vores papirfabrik har vi vores egen pulpproduktion. Det vil sige, at vi køber træet og selv fremstiller den mekaniske pulp, som vi så blander med den kemiske. Den mekaniske pulp har en høj udnyttelsesgrad samt giver en høj opacitet og et meget blødt papir, som er særdeles velegnet til bogpapir.

Indtil videre er papiret udviklet i to varianter: Creamy Book 1.8 og Creamy Book 2.0, hvor bulken er forskellen mellem de to typer. Farven er, som navnet beskriver, cremefarvet. En ”blød” og læsevenlig farve med en hvidhed (brightness) på godt 70. Creamy Book 1.8 fås i 52gm2, 60gm2 og 70gm2 og Creamy Book 2.0 i 60gm2 og 70gm.

Om Kabel Premium Pulp & Paper

Kabel ligger i Hagen lidt syd for Dortmund. De har to pulpmaskiner, to blegestationer samt to 720cm brede papirmaskiner med en samlet kapacitet på 420.000 tons om året.
Produktionen er primært magasinpapir i ruller, men der skæres også i ark, som markedsføres som TerraPrint. Derudover produceres liner til papemballage samt, som noget ret nyt, bogpapir.
Fabrikken er EU Label, FSC og PEFC-certificeret og repræsenteres i Danmark og resten af Skandinavien af Schmedes Papir.

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Det svenske reklamebureau Stendahls har udviklet en "usynlig" skrifttype til organisationen RFSL, der er skabt til at gå ubemærket hen gennem Metas censur.
iPhone 12 Pro Mockups by Asylab
Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

En ny online-platform lukker et hul i udviklingen af specialiserede bevægelsesløsninger – den oversætter behov til virkelige produkter lige så nemt som en google-søgning.
Screenshot
Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer

Fujifilm lancerer en ny topmodel, Revoria Press PC2120. Den nye maskine leveres med avanceret kunstig intelligens (AI) og et udvidet farvespektrum med grøn toner.
rp_pc2120_01
Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer