
Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive, og tilbyder to dedikerede tilstande, der er skræddersyet til forskellige produktionsbehov.
I High-Build-tilstanden leverer den punkthøjder på 200 µm – vurderet som værende mest velegnet for synshandicappede – på 12 m/min, hvilket sikrer skarpe, velformede celler med præcis afstand for optimal fingerspidsgenkendelse. For hurtigere gennemløb kan man printe i High-Speed-tilstanden på cirka 25 m/min, samtidig med at den overholder Marburg Medium-standarderne og ISO 17351, hvilket producerer punkter uden at gå på kompromis med geometri eller læsbarhed.
Begge tilstande leverer konsekvent rene, gentagelige braille-tegn, hvilket gør Versatex ideel til farmaceutiske, emballage- og mærkningsapplikationer, hvor tilgængelighed og hastighed er afgørende.
Xaar har i den forbinddelse udgivet en hvidbog som beskriver detaljerne i fremstilling af læsbar braille på emballage, herunder standarder og regler samt indsigt i braille med Xaar inkjet-teknologi.
Hvidbogen blev lanceret i begyndelsen af december 2025 på både Labelexpo Asia i Shanghai og på Digital Print for Packaging (DPP)-konferencen i Berlin.
I sin tale på DPP fremhævede Xaars chef for strategisk marketing, Neil Cook, de muligheder, som digital inkjet kan give for at gøre emballage mere tilgængelig for synshandicappede.
– High build-lak leveret via inkjet giver den nøjagtighed og konsistens, der er nødvendig for taktile funktioner, samtidig med at den understøtter variable data.
Det giver desuden emballageproducenter mulighed for at opfylde både kreative og lovgivningsmæssige krav i en enkelt proces og demonstrerer, hvordan digitaltryk kan have en meningsfuld indflydelse på forbrugernes hverdag.







