AMB Visuals følger skilte og pyloner helt til dørs

PUBLICERET: 24 April 2023
OPDATERET: 24 April
AMB Visuals nye ”trækker” med kran og City Trailer. Foto: Søren Winsløw

Med deres seneste investering i en trækker med 18 tons/meter kran og en City Trailer-anhænger, kan de nu montere pyloner op til ti meter og med City Traileren kan de manøvrere rundt i snævre og tætbefærdede byområder, da alle hjul kan dreje.

AMB Visuals er leverandør af outdoor skilte og pyloner til skiltebranchen. De har et stort smedeværksted på adressen i Rønde på Djursland med fire smede ansat.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel efter pyloner over fem meter og når vi er oppe i de størrelser, vil vores skiltekunder ofte også gerne have, at vi monterer for dem. Derfor har vi nu investeret i en ny og moderne trækker med stor krankapacitet, siger daglig leder og indehaver Michael Bomholt.

Han tilføjer, at trækkeren er EURO6-mærket og dermed godkendt til kørsel i miljøzoner og at de med den kraftige kranarm kan række 13 meter ud fra vognen.

Fokus på udendørs pyloner og skilte

De fremstiller masser af pyloner og flagsigns samt galge-, væg- og facadeskilte med og uden lys. Herunder også pyloner til fx tankstationer med digital information og intelligent styret belysning, som er afhængig både det naturlige lys og de trafikanter der nærmer sig tankstationen eller opholder sig på den.

– Vi øger vores fokus på den type skilte fordi, det er der vores kompetencer er størst, fortæller Michael Bomholt.

Under Coronaen valgte de at nedlægge deres tekstiltrykkeri for at få mere plads til skilte- og pylonfremstilling. Det har hjulpet lidt, men Michael fortæller, at de forventer at flytte inden for det kommende år, med henblik på at få mere plads. De har udset sig et nyetableret industriområde mellem Rønde og Aarhus som forventes færdiggjort inden for et års tid.

Michael Bomholt, indehaver af AMB Visuals. Foto: Søren Winsløw
Corona skabte nytænkning

Udover de lukkede tekstiltrykkeriet under Coronaen, så skabte de også en webshop for standardiserede udhængsskilte og mindre pyloner. I den kan skiltefirmaerne blandt andet købe udhængsskilte i standardmål, med og uden lys. Webshoppen hedder simplesign.dk. Men har den været en succes?

– Den var længe om at komme op i omdrejninger, men nu får vi dagligt bestillinger. Vi producerer til lager og passer det ind, når der er tid mellem de øvrige produktioner. På den måde er det en rigtig fornuftig forretning for os, siger Michael Bomholt.

Webshoppen er skabt for at tage konkurrencen op med skilte produceret i Østeuropa. Michael Bomholt siger, at priserne er tilnærmelsesvis de samme og både kvalitet og leveringstid er markant bedre.

De har ingen sælgere ansat, så udviklingen er alene sket ved markedsføring via medier som Sign Print & Pack og det nu lukkede Impuls samt Sign & Print-messen i Odense, og så selvfølgelig ved at kunderne har fundet ud af, at det virker.

Han fortæller også, at de har nyheder på vej inden for galgeskilte og at de i løbet af efteråret vil præsentere noget rigtigt spændende på simplesign.dk. Han vil dog ikke nærmere ind på, hvad det drejer sig om, men siger at det kan komme til at gøre en stor forskel for mange skiltefirmaer.

Om AMB Visuals:

Firmaet er stiftet 1985 og er opkaldt efter Michael Bomholts mor, Aase Mary Bomholt. Hun startede det på hjemmeadressen som en tekstiltryk- og broderivirksomhed.

Michael Bomholt indarbejdede skilte i sortimentet, tog sin uddannelse som skiltetekniker hos AMB og overtog virksomheden i 2009.

Der er 13 ansatte. fire smede, 1 grafisk tekniker, 1 skiltetekniker, tre projektledere, to IT-folk samt, en bogholder og en rengøringsassistent.

1. Med deres ny kranbil kan de nu levere og opsætte pyloner op til 10 meter.  
2. AMB Visuals fremstiller et bredt udvalg af udhængsskilte, samt udstiksacryl med lys.
3. Pylon produceret og monteret af AMB VISUALS. Foto AMB Visuals

De seneste nyheder

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

På FESPA havde Canon fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering
canon_01
Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Læs videre

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Poster & Frame Art Group har på få år skabt en international succes, der bringer dansk design og automatiseret printproduktion til USA.
P&F_01
Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

Filip Sørensen, der vandt det danske mesterskab tidligere i år, fulgte stærkt op i Berlin, hvor han strøg helt til tops som verdens bedste wrapper.
WWM_01
Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

Typographic går fra traditionel offsetproduktion til full-service

Fra at være ren underleverandør af offsetproduktion, har Typographic i Nykøbing Mors udviklet sig til en full-service grafisk virksomhed .
typo_01
Typographic går fra traditionel offsetproduktion til full-service