Vikiallo har købt Transferprint og har ansat Kasper Valeur som produktchef. Transferprint har blandt andet agenturet på OKI og Forever som nu overgår til vikiallo.
Kasper Valeur fortæller, at han efter seks gode år sammen med sin makker Nicki Schram har valgt at gå sammen med vikiallo. Begge virksomheder ligger i Kolding. For Transferprints kunder betyder sammenlægningen, at de fortsat vil have Kasper Valeur som kontaktperson, men at han fremover skal kontaktes på E-mail: kv@vikiallo.dk eller Tlf: 31715493. Overtagelsen er effektiv fra den 8. august.
Samme dag starter Alberte Harris som salgselev. Hun har tidligere været praktikant i vikiallo og har også hjulpet til på bl.a. Formland-messen, og nu glæder hun sig til at komme i gang med sin nye stilling. Med Alberte som salgselev, er der nu endnu en Harris i vikiallo.
En anden god nyhed er, at Hannah den 9. august officielt er udlært som intern sælger i vikiallo. Hun har arbejdet flittigt, siden hun startede som salgselev i september 2020, og er kommet rigtig godt ind i produktsortimentet. De er meget tilfreddse hos vikiallo med, at hun har sagt ja til at forsætte som sælger i deres interne salgsafdeling.
Vi ønsker dem alle held og lykke.