Et folketings- regions- eller kommunalvalg er ensbetydende med travlhed i både tryk- og skiltebranchen. Der bliver produceret valgplakater, valgbannere, visitkort, flyers, brochurer, og diverse merchandise. Der bliver indkøbt slik i forskellige afskygninger indpakket i papir med partierne logo.
Men ved regions- og kommunalvalget, der netop er afviklet i denne uge, oplevede vi også nogle få kommuner, der havde fravalgt trykte reklame, som fx plakater og bannere. De gik af hensyn til miljøet rent digitalt, fx med digitale busreklamer, facebook- og instagram-annoncering.
Den digitale annoncering blev så alvorligt et redskab i valgkampen, at valgforsker Roger Buch har udtalt, at problemet for nogle politikere med at blive godkendt som politisk annoncør på facebook, kan have fået indflydelse på de berørte politikeres valgresultat.
De digitale valg har noget med omkostninger at gøre. Det er billigere at kommunikere digitalt, og hvis det giver samme synlighed som trykt, så vil flere fravælge fx valgplakater. Det er et stort arbejde både at sætte op og tage ned, og i befolkningen er der en gængs opfattelse af, at plakaterne – ikke mindst kanalplastpladerne – belaster miljøet.
Hvor stor er miljøbelastningen
PE Offset i Varde har regnet på, hvor meget en valgplakat, fremstillet af materialet kanalplast, hvor selve plakaten bliver trykt direkte på pladen, egentlig sviner, rent klimamæssigt.
– En valgplakat udleder 1.035 gram CO2, og her er der taget højde for både produktion og transport. Det svarer til 2 kopper café latte, fortæller Lars Sørensen, der er arbejdende bestyrelsesformand hos PE Offset.
Og hvis pladerne bliver affaldssorteret korrekt og sendt til genanvendelse, så må belastningen være endnu mindre, måske nede omkring en enkelt kop latte.
Esben Mols Kabell har til Ritzau udtalt, at det samlede antal valgplakater under kommunal- og regionsrådsvalget anslået løber op 600.000-700.000 eksemplarer på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner, så det kan blive til en del genanvendt plast.
– Det er PP kanalplastplader, vi arbejder med. De kan enten genanvendes til ny plast eller brændes af. I ingen af tilfældene belaster det miljøet (når de afbrændes ved høj temperatur på forbrændingen, bliver de til fjernvarme og CO2), lyder kommentaren fra Esben Mols Kabell fra Scandinavian Print Group, – men lad være med at smide pladerne i havet. Det er plastik, pointerer Esben Mols Kabell.
Hos Aage Vestergaard Larsen A/S, der har mere end 45 års erfaring med genanvendelse af plast, arbejder de også med genanvendelse af kanalplastplader. Ved sidste folketingsvalg genanvendte de 12.000 valgplakater. Det blev til 3.600 kg genanvendt plast versus ny plast og dermed en Co2 besvarelse på 8.640 kg.
Så valgplakater trykt direkte på kanalplastplader er ikke den største miljøbelastning, vi oplever, slet ikke hvis den bliver genanvendt. Det håber vi, at alle kandidaterne husker, når de tager deres plakater ned de kommende dage.
Vil valgplakater også være en del af bybilledet ved næste valg?
Der vil uden tvivl være flere, der vælger den rent digitale vej. Og så skal vi have gang i beregningen af, hvor meget online og digitale reklamer belaster miljøet. Og samtidig skal vi blive endnu bedre til at kommunikere omkring den grafiske branche og miljø. Grakom gør rigtig meget i den retning, men det tager lang tid at få vendt en ”stemning”, der for mange er blevet en hjertesag. Og det har altid været lettere at tale til hjertet end hjernen.
Men kandidater, der stiller op til valg, skal nok alligevel give valgplakaterne en ekstra tanke. –
også næste gang vi skal i stemmeboksen. Både valgforsker Roger Buch og Kasper Møller Hansen peger på, at undersøgelser viser, at plakaterne betyder noget for såvel valgdeltagelse, som hvor krydset sættes.
