De sætter rammen for dit print, plakat, maleri, litografi eller postkort

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 28 August 2019
OPDATERET: 28 August

Smukt beliggende i Brædstrup i det midtjyske finder jeg frem til Skinnerup Rammer. Indenfor møder jeg Kurt Nikolaisen, som er indehaver af rammevirksomheden, der viser sig at være meget mere end rammer. Her kan man også købe mange forskellige plakater af værker lige fra Michael Kvium til nogle af dronningens kunstværker.

Virksomheden blev startet tilbage i 1992 af Kurt Nikolaisen. Han var ved at være træt af sit job som assurandør, og han havde en ven, der havde en rammevirksomhed. – Hvis du kan leve af det, så kan jeg også, sagde Kurt Nikolaisen til sin ven. Og da der kort efter var en rammevirksomhed på Fyn, der gik konkurs, købte Kurt Nikolaisen en del af varelageret og produktionsudstyret, og så var han i gang som selvstændig.

Webshoppen er med til at skabe virksomhedens succes

Det var et godt valg. Skinnerup Rammer er blevet en succes. En del af omsætningen – og opgaverne – kommer fra deres webshop. Her kan man bestille både ”lagervarer” og individuelt tilpassede rammer. Og man kan naturligvis også lynhurtigt selv beregne prisen på opgaven.

Webshoppen genererer i dag direkte omkring 50 til 70 procent af omsætningen, anslår Kurt Nikolaisen. Men shoppen bruges også af mange som inspirationsside, hvor de studerer muligheder for både indramningsopgaver men også for hele udsmykningsløsninger.

Udsmykninger fra idé til færdigt projekt

Skinnerup Rammer leverer ikke bare indrammet billeder og kunst. De har også en del større udsmykningsopgaver på deres ”CV”. Det er blevet til mange spændende opgaver på kunder som hoteller – fx Hotel Marienlyst, restauranter – senest Dragsholm Slot – og et statsfængsel. Fra sidstnævnte har jeg ”klippet” denne kommentar fra skinneruprammer.dk

– Når de kan udsmykke Marienlyst, kan de vel også “klare” et Fængsel.

Nogenlunde sådan tænkte jeg, da jeg i min søgen efter et galleri der kunne totaludsmykke et par nye afdelinger i Statsfængslet i Renbæk, fandt vej til Helle og Kurt’s galleriforretning. Fra første kontakt, talte vi samme sprog og da de med lette svedige håndflader kom på besøg i fængslet, var det som om vi aldrig havde lavet andet sammen, end at finde billeder der passede til høje vægge, blå bomuld, grønne planter og grå gulve. Lynhurtigt “filmede” de med menneskets optik, og sikker sans, alle rum og kontorer. 12 dage senere, lå der på mit skrivebord, en komplet, flot indbundet mappe, med detaljeret beskrivelse og fotogengivelse af alt…. Imponerende!!!!

Ligeledes blev en noget speciel opgave, til et multimedierum, hvori også kirkelige handlinger, måske skulle finde sted, løst på en meget talentfuld måde…. et virkelig smukt, meget stort maleri, hvori ses utallige symboler, ikoner, kors, rammer, rum, tilpasset lokalet på en præcis, imponerende måde og malet af Helle Rikke selv, ganske enkelt – FLOT!

At pris og levering holder som aftalt, gør det kun endnu mere anbefalelsesværdigt, at overlade en udsmykningsopgave til Helle og Kurt’s forretning.

Reaktionener har været mange og skægge …. De indsatte, som mange aldrig ville tro havde kultur/kunstinteresse, er begejstrede – klart at nogen er ligeglade og ikke reflekterende, men dialogen mellem ind og ansatte har fået et “kunstdrej” og mangen en “gæst” er trådt to skrift baglæns, foldet sine hænder på ryggen og sagt “IKKE SÅ RINGE” !!!

Men vi taler jo også om kunstnere som; Inge Hørup, Leif Sylvester, Poul Pava, Brandes, og Poul Anker Bech – man skulle da også være en “skidt knægt”, hvis man ikke kunne se lyset i dem !!!

Med venlig hilsen og TAK!

Claus Elsborg
Afdelingschef
Statsfængslet Renbæk

Den udtalelse er så ”rammende” for det indtryk og den entusiasme omkring indramning, kunst og udsmykning, jeg oplever, når jeg taler med Kurt Nikolaisen, at jeg har taget den med i sin helhed.

Små indramninger, kæmpe indramninger og specialindramninger

80×200 med 42 passepartout-ruder
1,40 x2,50 indrammet og med glas

Men det er jo heller ikke alle opgaver, der er totale udsmykningsløsninger. En del opgaver er indramning af kundernes egne fotos, postkort, malerier og lignende. Nogle opgaver mere standard end andre. Se fx billedet her der måler 80×200 og er forsynet med 42 passepartout-huller. En ny speciel-opgave, som de netop har fået hos Skinnerup Rammer er et større antal spejle, der skal i ”guldrammer”.

De er generelt rigtig gode til at løse store opgaver i rammevirksomheden i Brædstrup. Det gælder både store ordre rent mængdemæssigt, men det gælder også den faktiske størrelse på rammeopgaven. Den største indramningsopgave de har leveret havde målet 1.40 x 2.50. Rammen var forsynet med glas.

Netop glas – rigtigt glas – er en ting, de lægger vægt på hos Skinnerup Rammer.

– Ja, vi bruger aldrig plexiglas. Vores produkter leveres altid forsynet med rigtig glas. Det giver et helt andet indtryk af indholdet, fortæller Kurt Nikolaisen.

Rammerne til special-opgaverne købes fra en listefabrik i Italien, men de kan også selv udvikle rammeprofiler, hvis opgaver kræver det.

Standardrammerne købes også fra leverandører i udlandet.

Stort lager af kunstplakater

Et af dronningens malerier som plakat

Men kunderne kan også vælge at købe en indrammet plakat, foto eller litografi fra det store lager, de har hos Skinnerup Rammer.

– Når jeg ”falder over” nogle gode tilbud på fx plakater eller litografier, så køber jeg op, så vi har altid et stort og fint udvalg, der kan vælges imellem, fortæller Kurt Nikolaisen, som fx købte restlageret af nogle H.K.H. Dronning Margrethes malerier til henholdsvis Skleroseforeningen og Dansk Røde Kors, som nu kan erhverves fra webshoppen.

Og står man og mangler professionelle ophængssystemer eller en gallerihylde, så findes det også i webshoppen.

 

Den store ordrestak forventes ikke at blive mindre i fremtiden

Fremtiden?

– Den er lys, lyder det fra Kurt Nikolaisen. – Der vil fortsat være brug udsmykninger og indramninger, måske mere end nogensinde tidligere.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Antalis satser stort på relanceringen af kendte varemærker

Forestil dig en verden uden Conqueror? Nej vel, det kunne Antalis heller ikke!
creative-papers_847x401

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

De seneste nyheder

Messekig: Avancerede webshops til skilte, tekstiler og detailhandel

Webshops er et af værktøjerne til at udvide sit forretningsområde. Vi har set på løsninger fra AMB Visuals, L-Shop Team og LaserTryk.
amb

Messekig – ECO Award, GOP og Artwork Systems

Messen er i fuld gang og du kan være med til at stemme om, hvilke løsning der skal løbe med prisen årets ECO Interior Award Design.
ecoaward

Sign Print & Pack-messen er åben!

Her kl. 9.00 blev dørene slået op til årets grafiske begivenhed – Sign Print & Pack-messen i Odense Congress Center.
sipp_01

Meget kreative og forskellige løsninger på ECO Award

Unge designere fra landets uddannelsesinstitutioner er blevet inviteret til at deltage i konkurrencen om at dekorere en reception med folie.
ECO Award