…. og vupti, pludselig var Thomas Rosén blevet trykker. Sådan beskriver han selv sin vej ind i branchen tilbage i 1984. Men helt så enkelt var det trods alt ikke.
Thomas Rósen bor på Gotland, Sveriges største ø med omkring 60.000 borgere. Han har en militærbaggrund, men alting har sin tid, og efter 11 år var det tid til at stoppe i militæret og finde på noget nyt. Thomas Rósen og hans hustru var enige om, at de ville være selvstændige.
Det startede med en franchisevirksomhed, ”Svensk Direktreklam”, men det viste sig at Gotland ikke var stor nok til at få en fornuftig forretning på det koncept. Men i forbindelse med arbejdet havde de indkøbt en del tryksager, og på den måde var de kommet lidt ind i branchen. Thomas Rósen havde også altid interesseret sig for at fotografere og havde en del udstyr.
Der var dengang to avistrykkerier og otte civiltrykkerier på Gotland, og der var ingen konkurrence. De havde hver deres kunder, og der var ingen markedsføring, men heller ingen speciel kundeservice, og der blev talt et trykkerisprog, som kun var for de indviede, husker Thomas Rósen.
– Der måtte være muligheder for at gøre det bedre og forsøge sig med nye idéer. Jeg vidste lidt om foto og fotofremkaldelse, men intet om grafisk produktion. På trods af manglende kundskaber vi turde tage springet ind i branchen, men manglende fagviden betød til gengæld, at vi kunne tale med kunderne på et sprog de forstod, fortæller Thomas Rósen.
Læste sig til viden – og investerede i det første udstyr
Men Thomas Rósen læste alt hvad han kunne få fat i om trykkeri, og han fik også lov til at arbejde på et trykkeri på ”fastlandet”, som han siger, i en uges tid. Og så var det tid til at købe lidt udstyr. Det omfattede blandt andet et IBM tekstbehandlingsanlæg, et reprokamera, en A3 trykmaskine og en skære- og falsemaskine. Udstyr for omkring SEK 150.000, og et lokale på cirka 30 kvm. Og så var de kørende, Thomas Rósen og hans hustru.
Den første opgave var et nytårsmenukort til nogle venner. Det tog 12 timer at producere 15 eksemplarer, men så havde Thomas Rósen også lært udstyret at kende.
– Vores første rigtige kunde var et lokalt byggefirma. Det fik 500 stykker brevpapir, som jeg selv satte op. De blev glade for brevpapiret og næsten præcis 10 år senere kom de og skulle have et genoptryk helt uden ændringer, fortæller Thomas Rósen.
Voksede og investerede i mere udstyr, lokale og medarbejdere
Snabba Tryck hed virksomheden, og den voksede støt og roligt. Tiden var med Thomas Rósen, som blandt andet var den første på øen, der investerede i en Macintosh, en 300 dpi laserprinter og Quark Xpress 1.0 programmet. Alle andre i branchen rystede på hovedet af denne investering, men efter nogle år fulgte alle jo med på den digitale vej.
Snabba Tryck voksede, og blev efterhånden Gotlands største trykkeri og også det mest lønsomme, oplyser Thomas Rósen. De var 11 ansatte, havde fire trykmaskiner og væsentlig større lokaler, og efter 27 år var der blot tre trykkerier tilbage på øen.
På det tidspunkt valgte Thomas Rósen og hans hustru at sælge. Det havde været en spændende rejse, men den havde også været hård. De havde arbejdet næsten 24/7 i alle årene, og det sled.
Udfordringer og oplevelser på rejsen
– En af de største udfordringer var helt klart stress. Og så at forstå og lære teknikken. Der var hele tiden nyt udstyr, vi skulle sætte os ind i, og når man bor på en ø, er det en udfordring, hvis udstyret ”går ned”. Derfor skulle jeg også selv kunne reparere det, fortæller Thomas Rósen, og han fortsætter:
– Det var også en udfordring, at få familielivet til at hænge sammen. Det gik ud over samværet med børnene, og det gik ud over ægteskabet. Og det var en udfordring for helbredet at arbejde så meget under et konstant stort pres. Jeg fik diabetes og en blodprop, så der skulle ske noget. Da så også ægteskabet forliste, var det tid til at sælge. Og heldigvis var tidspunktet rigtigt. I 2011 kunne jeg få en god pris for trykkeriet. Havde vi ventet bare et års tid, kunne vi måske blot have lukket virksomheden, lyder kommentaren.
Selv om livet som trykkeriejer har kostet på både familieliv og helbred, så har det også været nogle spændende år.
– Det har været superspændende hele tiden at få nye fantastiske værktøjer at arbejde med. Vi er gået fra en hel-mekanisk en-farve Ryobi og gnubbebogstaver til to fire-farve Heidelberg Quickmaster og nogle andre trykmaskiner. Vi har kunne lide at prøve noget nyt. Quickmasteren var en tør-offset. Det forkortede trykstart fra timer og dage til minutter.
Hvad har du været mest stolt af i din tid som trykkeriejer?
– At være chef, og at få mulighed for at gennemføre egne ideer og overvinde skrækken for det ukendte. Og så at virksomheden udviklede sig godt, havde tilfredse kunder og personale. Nogle kunder er jeg ekstra stolt af. Det er fx Åhléns City i Stockholm, som vi i nogle år producerede store kampagner for, lige fra almindelige tryksager til butiksskiltning, fortæller Thomas Rósen.
Gik på pension – men satte så igen lidt ekstra liv i pensionisttilværelsen
Da trykkeriet blev solgt, tog Thomas Rósen arbejde som sælger og konsulent for andre trykkerier, og efter nogle år valgte han at gå på pension. Men en dag dukkede muligheden op for at starte trykkeri uden selv at skulle producere. Den mulighed måtte da lige prøves af. Så i dag driver Thomas Rósen virksomheden ThomasTryckare.se. Han har en webshop, en printer og en skære/falsemaskine til hasteopgaver, men resten produceres uden for huset.
– Det er fantastisk, jeg kan drive min forretning med fra min mobil, og om jeg sidder på Gotland eller er på ferie et sted ude i den store verden, spiller ingen rolle. Min viden om tryksager tager jeg med rundt, og det er den, kunderne køber. Der er ikke så mange, der bestiller direkte på webshoppen. Det er mest mig selv, der lægger ordrerne ind. Jeg har både store og små kunder, og kunderne kommer langt fra kun fra Gotland. Jeg løser fx opgaver for forsvaret, store bannere og brochurer i oplag på 50.000. Et stort forsikringsselskab er også blandt kunderne., fortæller en glad Thomas Rósen, der synes webshop-løsningen satte lidt kulør på pensionistlivet.
