Målet er at være den grafiske branches totalleverandør af plast og folier

PUBLICERET: 20 March 2018
OPDATERET: 20 March

I år fejrer Vink Plast 50 års jubilæum. Navnet har ikke været Vink Plast i alle årene, men de har ligget på samme adresse og været leverandør af plastemner til industrien og byggebranchen. De sidste 33 år har de også leveret til skiltebranchen. Det har i overvejende grad været faste plastplader, mens udbuddet af grafiske folier har været mere nichepræget. Det bliver der nu lavet om på.

Det er marketingschef Helle Houlberg Zepernick og salgschef Jacob Busk Jensen der inviterer indenfor hos Vink Plast. her fortæller de om deres strategi for det grafiske marked.
– Vi er en stor virksomhed med en lang historie også inden for det grafiske. Vi har hele sortimentet inden for Sign and Graphics. Nu udvider vi sortimentet med ikke mindre end 300 Premium grafiske folier fra 3M, fortæller Helle Houlberg Zepernick.

Salgschef Jacob Busk Jensen frsa Vink Plast.
Jacob Busk Jensen fortæller, at de har en omfattende dokumentation på alle deres produkter.

Målet er, at være de grafiske virksomheders totalleverandør af skilte og grafiske folier. Ifølge Jacob Busk Jensen er det de større grafiske virksomheder, der driver udviklingen i øjeblikket. Han fortæller:
– Det er de virksomheder, der vokser mest. De har i forvejen mange af kunderne, de investerer i den nyeste teknologi og ser muligheden for at supplere med skilteprodukter og butiksindretning. Det er særligt i forhold til de større detailhandelskæder, at den udvikling ses, siger Jacob Busk Jensen og tilføjer:
– og de bliver så effektive, at de er i stand til at trække print-opgaver hjem, som ellers har været lagt i udlandet.

Større virksomheder er bedre til at se helheden

En anden grund til at større virksomheder er interessante er, at de typisk har ressourcer til en efterkalkulation. Og det er her, at de opdager, at billigst ikke altid er bedst. For et billigere folieprodukt kan i mange tilfælde betyde mere efterbearbejdning eller ligefrem at jobbet må gøres om, og så er gevinsten ved den lavere pris hurtigt spist op. Som eksempel på dette nævner Jacob Busk Jensen et af deres folieprodukter fra Neschen:

– Mange detailkæder sender kampagnefolier rundt til butikkerne. Her må butikspersonalet så selv stå og montere folien. Det er de ikke nødvendigvis særligt gode til. Det kan betyde, at folien ikke blive monteret særlig pænt eller at man må medsende en ekstra folie, så de har en ekstra, hvis noget skulle gå galt. Easy-Dot produktet fra Neschen er en folie, der forholdsvis nemt kan monteres, rettes til, afmonteres og genmonteres. Det er ikke det billigste folieprodukt, men når du betragter den samlede proces, kan de meget vel vise sig at være det, siger Jacob Busk Jensen.

Vi vil med helt ind i udviklingsafdelingen

For Jacob Busk Jensen og Vink Plast handler det om, at stå ved, at man har mange års erfaring og en stor materialeindsigt, og at det er det kunderne skal kende dem på. Jacob Busk Jensen siger:

– Vi skal ikke være dem med der kører rundt med prislisten. Vi skal være dem, kunderne inviterer på kaffe, fordi vi kan bidrage i udviklingen af deres forretning. Vi vil helst med helt ind i udviklingsafdelingen og være med til at finde de nye løsninger og produkter. Og det skal være med til at sikre kundens forretning fremover. Det kræver mere end hvad en almindelig sælger er i stand til, men vi har dygtige folk, og det er det, vi kan.

Større synlighed gør ikke noget

Vink Plast Sign & Graphics har haft en betydelig vækst over de sidste tre år, men mener alligevel, at tiden er kommet til at slå et slag for større synlighed i den grafiske verden. For selv om strategien er, at øge salget ved at tilbyde de eksisterende kunder flere produkter, så gør det ikke noget, hvis der også kommer nye til.

Synligheden skal primært komme gennem mere personlig kontakt, men også gennem sociale og faglige medier og ikke mindst messer. I efteråret 2017 vendte Vink Plast tilbage til Danmarks største grafiske messe – Sign, Print og Pack– i Odense, og det gjorde de med stor faglighed og højt humør. Faktisk så effektivt, at de vandt konkurrencen om årets bedste messestand.

– Vi skal ud og lave lidt ballade, siger Jacob Busk Jensen, ud og vise at vi både er dygtige og hyggelige, og at vi godt kan tage et par røde seler på og lave lidt sjov. Det skal gå fint i hånd med, at vi også er dem, der er kendte for den mest saglige og omfattende dokumentation for vores produkter, slutter Jacob Busk Jensen.

Marketingschef Helle Houlberg Zepernick står med en stor lakridskonfekt i plast fremstillet til udstillingsformål.
Marketingschef Helle Houlberg Zepernick håber at kunne synliggøre Vink Plats store mangfoldighed inden for skilte- og udstillingssegmentet.

De seneste nyheder

Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

På årets Fespa bød Durst Group på flere nyheder, ikke mindst den nye fladbed-printer P5 X, som bliver virksomhedens stærke kort i Europa, når salget af Vanguard ophører.
Durst_01
Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Med nyheder inden for både flatbed- og rulleprint samt DTF/DTG havde Epson meget at fremvise på FESPA.
S7100
Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly