De skal trykke millioner af dokumenter hos Cardcoin – på Danmarks første VarioPrint i300

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 9 March 2018
OPDATERET: 9 March

Virksomheden Cardcoin udvikler og producerer en lang række forskellige løsninger og produkter, hvor datahåndtering, fysisk og digital sikkerhed samt en absolut fejlfri produktion er nødvendig. Firmaet stod med en udfordring. De havde planlagt en vækst, men den eksisterende printløsning kunne ikke følge med. Cardcoin måtte derfor i gang med at undersøge markedet efter den bedste løsning for dem.

Medierne som Cardcoin trykker på kan være mange fra plastikkort, papirdokumenter, NFC produkter og digitale medier. Som en del af virksomhedens ydelser tilbyder Cardcoin at producere forskellige former for tryksager for deres kunder – men vel at mærke tryksager, som naturligvis har et vist sikkerhedsmæssigt aspekt i opgaven. Det kan eksempelvis være produktion af sikkerhedsdokumenter eller ID-dokumenter som indeholder personfølsomme oplysninger. Produktion af disse tryksager var tidligere fordelt over flere mindre maskiner, men i takt med at Cardcoin havde god vækst, begyndte man at se sig om efter en anden løsning.

– Vi printer rigtigt mange forskellige applikationer, og med den planlagte vækst kunne den eksisterende printløsning ikke følge med. Vi skulle derfor øge kapaciteten, og min filosofi har altid været, at man til produktion skal have det nyeste af det nye, det bedste af det bedste og det mest effektive. Ellers kan man ikke være konkurrencedygtig i Danmark. Vi undersøgte derfor markedet grundigt for at finde den helt rigtige løsning og blev med ved at vende tilbage til Canon VarioPrint i300 på grund af dens fordele hvad angår hastighed, kapacitet, printkvalitet og driftsøkonomi, fastslår Jesper Mikkelsen.

Kørt 20 timer i døgnet siden installation

Hos Cardcoin køres der i 2,5-holds skift. Det indebærer at maskinerne – inklusive deres nye Canon VarioPrint i300 – kører 20 timer i døgnet. Det har i300 også gjort siden installationen ultimo december 2017 og har kun haft ét papirstop, så det er en både stabil og driftssikker maskine, der er kommet i produktionen.

– Det overrasker os ikke, at VarioPrint i300 løser denne opgave perfekt. Tidligere skulle man vælge enten offset eller laser på digital. Nu har vi et produkt, der giver en tredje mulighed. Nu kan man producere med høj stabilitet og kvalitet, men langt billigere end traditionel digital teknologi. Denne inkjet arkproduktionsløsning bygger bro mellem de to traditionelle teknologier, men med langt bedre indtjeningsmuligheder. Vi er vidne til et sandt paradigmeskift i branchen med dette produkt, forklarer sales manager hos Canon Ole Veggerby

Cardcoin-installationen er den første VarioPrint i300 i Danmark, men der er er mere end 60 installationer i Europa.

– Vi ser tydeligt det rum i markedet imellem offset print og højvolumen digitalprint, der kan dækkes med VarioPrint i300 serien. Vi har allerede installationer i mange forskellige produktionsmiljøer, der producerer en lang række forskellige applikationer, der tidligere blev produceret på offset eller på traditionelle digitale teknologier. Og med den udvikling vi ser med kortere og kortere produktionsserier, et øget pres på levering og et stigende behov for personalisering af print, så er behovet for højvolumen digital print kraftigt stigende, lyder slutkommentaren fra produktchef Hans Dalmeijer.

De seneste nyheder

Dansk start-up tilbyder automatiseret syning af soft signage

Det er, den i branchen kendte, Steen Mikkelsen der står bag produktet FASTSEWN som automatiserer såvel syning som skæring af polyesterbaserede tekstiler.
fastsewn_01

Kailow A/S udnævner ny adm. direktør

Det er Per Puch Holm-Larsen der tiltræder som adm. direktør 1. april.
per_puch

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Højhastigheds inkjet er fremtiden for Ricoh

Arkbaseret toner er stadig et vigtigt segment for Ricoh, men det er inden for inkjet, at den reelle udvikling og vækst er.
Ricoh-Eef-2

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint