Aniket har vendt tilbagegang til fremgang

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 5 December 2017
OPDATERET: 5 December

Lars Larsen kendte etikettrykkeriet Aniket i Greve ret godt. Han havde været ansat der tidligere, og kom så efter nogle år tilbage til virksomheden. Den var ejet af tre partnere og havde derudover fire ansatte og mange store virksomheder som kunder. Problemet var desværre, at nogle af kunderne begyndte at vælge andre leverandører, og de tre partnere, som gerne ville sælge virksomheden og gå på pension, havde problemer med at finde en køber.

Lars Larsen så, at der var muligheder for at skabe en mere lønsom virksomhed, hvis der blev foretaget nogle justeringer ”hele vejen rundt”. Han foreslog derfor, at han på fornuftige vilkår var interesseret i at overtage virksomheden. Vilkårene kom på plads, og Lars Larsen fandt en partner, Anders Jørgensen, der ville gå ind i virksomheden, således at der var tale om et 50/50 ejerskab.

Anders Jørgensen tager sig af det administrative og salget

Tilpasningerne
Det er nu to år siden, at de to overtog Aniket. Umiddelbart efter overtagelsen gik arbejdet med at justere virksomheden til en lønsom forretning i gang. Hvor der ofte tidligere blev købt ind til lager, blev der nu købt ind i forhold til de opgaver, der skulle produceres. Og meget vigtigt, medarbejderstaben blev skåret til benet. Det vil sige, at der i dag er Lars Larsen, der står for produktionen og Anders Jørgensen, der tager sig af det administrative og salgsarbejdet. Endvidere er der tilknyttet en ekstern bogholder. En ekstern bogtrykker, der kan tilkaldes ved ekstra store arbejdsopgaver, er også tilknyttet, således at produktionssikkerheden er på plads, selv om der er tale om en mindre virksomhed.

Resultaterne
Og den tiltagende kundeafgang er stoppet, og nye kommer løbende til. Og ikke mindst så er der overskud til lønninger hver måned.

Den faste kundebase består af en række store virksomheder med store etiketbehov, som fx medicinalvarevirksomheder, men der er også en række mindre kunder. Aniket løser også en del opgaver for danske virksomheders søsterselskaber i fx Polen, Sverige og USA.

Lars Larsen med en af de opgaver, der bliver produceret i store oplag

De typiske ordrer ligger i oplag fra 5.000 -100.000, men der er også oplag på op til flere millioner etiketter.

Bogtryksudstyr
I den meget rydelige produktionshal står der tre ældre bogtryks-løsninger. De kører godt og stabilt i en god kvalitet – og så er de hurtige at indstille, fortæller Lars Larsen.

– De digitale muligheder er fantastiske, og den vej kommer vi også til at udvikle os på et tidspunkt, men vores bogtryksmaskiner er super stabile, fortæller Lars Larsen.

De har også en mindre digital printer hos Aniket, men bruger gerne eksterne samarbejdspartnere til digitale opgaver, lige som de modsatrettet også løser opgaver som underleverandør for digitale producenter.

Aniket-fordele
– Vores store force er, at vi aldrig belægger maskinerne 100 procent. Vi er kendt for altid at være fleksible og kunne levere hurtigt. Det er kun muligt, hvis vi kører med en belægningsprocent, der altid kan klare en hasteopgave.

– Vi skal beholde og tiltrække kunder med det, vi er bedst til: God og personlig betjening. Derfor har vi heller ingen webshop. Samt garanteret god kvalitet og hurtig levering. Det skal kunderne forvente af os, hver gang, forklarer Lars Larsen.

Stick-on

En af de ting, som Lars Larsen og Anders Jørgensen overtog sammen med virksomheden, var et patent på Stick-On. En etiketløsning specielt udviklet til aviser og magasiner. Det er en label, der påklæbes avisen. På etikettens limbagside er der påtrykt en tekst. Det kan fx være en opfordring til at deltage i en konkurrence, hvor tilmeldingsoplysningerne står på bagsiden. Men mulighederne er mange, og det er en løsning, Aniket gerne vil arbejde meget mere med. I dag har de en række aviser, som bruger løsningen.

Hvordan er det så at være selvstændig?
– Det er dejligt, lyder det samstemmende fra Lars Larsen og Anders Jørgensen.

– Budskabet om at vi er så fleksible, uden at det går ud over hverken pris, kvalitet eller leveringssikkerhed, skal vi i gang med at formidle videre ud i verden til en række relevante kundeemner, lyder slutkommentaren fra Lars Larsen.

De seneste nyheder

Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

På årets Fespa bød Durst Group på flere nyheder, ikke mindst den nye fladbed-printer P5 X, som bliver virksomhedens stærke kort i Europa, når salget af Vanguard ophører.
Durst_01
Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Med nyheder inden for både flatbed- og rulleprint samt DTF/DTG havde Epson meget at fremvise på FESPA.
S7100
Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly