Tre markante virksomheder med tre forskellige strategier

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 16 May 2017
OPDATERET: 16 May

Hvad skal der til for at få succes med en grafisk virksomhed? Det diskuteres med mellemrum. Og vi skriver gerne om virksomheder, der viser vejen, også selv om der uden tvivl er mange veje at vælge. INKISH.TV har på det seneste produceret tre videoer med tre forskellige virksomheder, der har valgt hver sin strategi til at udvikle deres virksomhed. Vi har bedt INKISH.TV-redaktøren Morten Reitoft om at skrive lidt om hver af de tre virksomheder og deres valg.

Da Sandersen i 2016 blev opkøbt af Centrum Grafisk blev vi inspireret til at lave tre film om tre danske virksomheder, som upåagtet om de har økonomisk succes eller ej, har tre forskellige strategier, som hver især er interessante at finde inspiration i. Centrum Grafisk fortæller fx, at de er nødt til at blive større, da det giver den kapacitet og fleksibilitet og ikke mindst konkurrenceevne, som kunderne forventer af et moderne bogbinderi. Eftersom antallet af trykkerier er faldet, foruden at mange trykkerier falser, hæfter og foretager en række færdiggørelsesopgaver in-house, så kræver det endnu mere af et bogbinderi. Hastighed, priser, kvalitet m.v.

Gitte Amby, som er direktør i Centrum Grafisk, fortæller om mulighederne og udfordringerne i denne INKISH film.

http://inkish.tv/Episode.aspx?vid=nkdAUPUp7BM

Ikke langt fra Centrum Grafisk ligger en anden grafisk virksomhed – nemlig Buchs. Buchs er også en gammel virksomhed, men det er nu ikke det der slår én når man besøger virksomheden. De nye ejere brænder for grafisk produktion og arbejde, men har valgt en strategi, hvor trykkeriet i stadig større grad bliver et bureau med kompetencer inden for web, kampagner, design osv. Derudover har Buchs etableret egen virksomhed i Vietnam, hvor 55 medarbejdere rentegner magasiner for en række store udgivere i Norden – og som Direktør Thomas Hedegård Søby fortæller, så vil Buchs gerne have flere opgaver af den type og det er tydeligt at den strategi, som Buchs har – er fuldstændig anderledes end Centrum Grafisk’s – til trods for at de begge opkøber virksomheder, som en del af deres vækst.

Buchs opkøber kompetencer. Centrum Grafisk opkøber primært volumen. Buchs vil helst have kunder, hvor hele Buchs palette kan leveres og derved optimere indtjeningen igennem et samarbejde, som strækker sig over mange kompetencer. Centrum Grafisk skal have volumen for at være profitable på lave priser.

http://inkish.tv/Episode.aspx?vid=u0dS9ABkyEo

Den sidste virksomhed, som vi besøgte i samme runde, var KLS PurePrint i Hvidovre og her møder man en virksomhed, som har arbejdet med en strategi, som er så omfattende og kompleks, at mange nok havde givet op undervejs. KLS PurePrint har valgt at differentiere sig ved at producere grafiske produkter ikke bare miljørigtigt, men også bæredygtigt. Som Kommerciel Direktør Kasper Larsen siger, så er der jo ingen, som ikke IKKE vil have miljørigtige produkter. Produkterne skal dog fortsat leveres til tiden, i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. PurePrint er ‘blot’ et add-on, som dybest set, er det der adskiller KLS mest fra alle andre trykkerier i markedet.

KLS PurePrint differentierer sig og sikrer både vækst og mere arbejde – og strategien har i hvert fald sikret, at KLS PurePrint er på markedet i dag. Kasper Larsen fortæller nemlig, at havde man ikke valgt denne strategi i 2007 og i en endnu mere forpligtende form i 2012/2013, så havde KLS måske slet ikke været på markedet i dag – og i dag får KLS PurePrint faktisk kunder, alene fordi KLS PurePrint har en så udtalt og markant miljøprofil.

http://inkish.tv/Episode.aspx?vid=GYwFhuMcAm4

Vi har altså at gøre med tre virksomheder, som alle ønsker, at være markante spillere i markedet, men alle har valgt tre fuldstændig forskellige strategier – og det burde give håb for branchen.

Sidder du som ejer eller leder af en grafisk virksomhed og overvejer, hvordan man kommer videre, så kan du overveje at samarbejde med en konsulentvirksomhed, eller du kan tilknytte et advisory board, som du kan bruge til at inspirere din egen virksomheds udvikling.

Artiklen er skrevet af Morten Reitoft og redigeret/forkortet af Lis Lykke

 

Læs videre

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

De seneste nyheder

Nyt online-kursus i interiør dekoration

Folieproducenten CoverStyl i Luxembourg har lanceret et kursusforløb med fem timers online undervisning fordelt på 26 kurser á 3-5 minutters varighed.
CoverStyl E-Learning

Fahlén Skilte udvider ejerkredsen og satser på større synlighed

Pr. 1. januar er Lasse Schneider indtrådt som medejer af Fahlén Skilte, som ellers er stiftet og indtil nu 100% ejet af Michael Fahlén.
fahlen_skilte_01

Roland DG lancerer nyt flagskib i storformatserien

TrueVIS XP-640 er en 64” øko-solvent inkjetprinter der med forskudt printhoved-design og finere dråbestruktur leverer både højere densitet og hastighed.
XP-640_Printer

Inline efterbehandling blev redningen for GrafiPro

GrafiPro er en lille virksomhed med en pudsig historie og en fantastisk beliggenhed – og så går det faktisk rigtig godt. Blandt andet på grund af nogle gode investeringer.
grafipro_01