De har travlt hos Bolsjekonen – deres udstyr skal fungere

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 16 November 2016
OPDATERET: 16 November

Bolsjekonen er et familieejet firma. De startede som typisk iværksættervirksomhed for omkring 20 år siden hjemme ved køkkenbordet. Men i dag er de for længst flyttet hjemmefra. De bor i Bramming, hvor de råder over 2000 kvm og der er 8 medarbejdere, der arbejder med bolsjer og slik.

skaermbillede-2016-11-16-kl-15-09-47Kunderne er mange, de fleste er fra reklamegave-branchen, men der er også reklamebureauer og business-to-business-kunder. Men der sælges ikke til private. Ordrestørrelsen varierer fra 50 kg til 1000 kg.

Og det hele er pakket ind i papir eller æsker med logo.

Print af papiret, der tvistes om bolsjerne eller æskerne, der rummer pastiller, sker inhouse på deres Konica Minolta Bizhub C1100.

Ordreproducerende med kort leveringstid
Bolsjekonen er en ordreproducerende virksomhed med en leveringstid inden for 3 dage. Det betyder, at hvis de skal kunne overholde deres leveringstid til kunderne, så skal de kunne stole 100 procent på deres udstyr, også deres printer.

skaermbillede-2016-11-16-kl-15-11-36– Vi vælger vores samarbejdspartnere med omhu, for vi har dem i mange år. Vi lægger vægt på at handle direkte med producenten, og ikke via mellemhandlere. De ved, hvad deres udstyr kan og hvad de kan love. Og så skal de være ærlige. Vi er ærlige over for vores kunder. Det skal vores leverandører også være over for os, fortæller Bolsjekonens mand, Bjarne Riber Nielsen.

– Vores motto her hos Bolsjekonen er: Vil du ha’ noget a’ sut ’å. Det giver vi dem, inden for den lovede 3 dages leveringstid, lyder det fra Bjarne Riber Nielsen

Oppetiden er alfa og omega
skaermbillede-2016-11-16-kl-15-13-07Alle ved at oppetid er vigtigt. Men hos Bolsjekonen er det alfa og omega. Hvis deres udstyr står stille mere end ganske kort tid ad gangen, så får de problemer med at holde produktionen kørende, og leve op til den leveringstid, de har aftalt med kunden.

skaermbillede-2016-11-16-kl-15-18-47– Hvis en maskine arbejder, tjener man penge, lyder den lune kommentar fra Bolsjekonens mand, der også lægger vægt på, at Peter Thomsen fra Konica Minolta tit kigger forbi til en kop kaffe og måske et bolsje for at høre om alt er, som det skal være.

Service, der er til at stole på
Det er Bolsjekonens mand, der har styr på det meste i virksomheden. Men det er Bolsjekonens mands datter, Mie Skov Nielsen, der fortæller os om, hvad de gør, hvis fx deres Bizhub C1100 får et stop, de ikke selv kan ”fikse”.

– Jamen, så ringe vi til Konica Minoltas serviceafdeling. De kommer altid inden for den aftalte tid. Og der er hurtig udrykning, når vi har brug for det, fortæller Bolsjekonens mands datter.

skaermbillede-2016-11-16-kl-15-25-57– Alt, hvad de sagde, da vi købte vores nye Bizhub C1100, er blevet overholdt. Der er ikke kommet nogle overraskelser, slutter de travle Bolsjemænd og –damer, inden de skynder sig videre, således at de kan overholde deres 3 dages leveringstid til de mange business-kunder.

14 teknikere inden for produktionsprint klarer service til tiden
I Konica Minoltas serviceafdeling er servicechefen, Carsten Madsen, glad for ordene fra Bolsjekonens mand og datter, men de kommer ikke bag på ham.

skaermbillede-2016-11-16-kl-15-18-03– Vi gør alt for at leve op til vores aftaler. Og det er vigtigt for os, at det er aftaler, der indgås mellem mennesker. Vi skal kunne stole på hinanden. Ingen skal love mere, end de kan overholde.

Også ekspresaftaler overholdes
– Det er vigtigt at vi lytter til kunden og sammen finder det niveau, vi skal aftale, lyder det fra Carsten Madsen.

Konica Minolta har godt 400 installationer inden for produktionsprint rundt om i Danmark. Så godt som alle med servicekontrakt. Kontrakterne er med enten fire eller otte timers tilkaldetid, alt efter kundens behov.

Men der vil altid være mulighed for ekspreskald med besøg inden for to timer, hvis kunden står med en maskine, der ikke kan klare en opgave, der skal leveres. Hos Konica Minolta ved de også, at en maskine, der ikke kører, koster penge.

– Derfor er det vigtigt at vi har et tillidsfuldt forhold til kunderne. Når de ringer og siger, at det er presserende, så skal vi kunne stole på det. På den måde kan vi også overholde en ekspresaftale med service inden for to timer, forklarer Carsten Madsen.

Konica Minoltas gennemsnitlige oppetid for deres produktionsudstyr ligger lige omkring 95 %. I snit modtages dagligt 20-25 PP serviceopkald, som klares af de 14 teknikere inden for produktionsprint.

De seneste nyheder

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

På FESPA havde Canon fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering
canon_01
Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly