Skiltemaleren i Ans udvider. Fordobler kapaciteten.

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 24 August 2016
OPDATERET: 24 August

Allan Dyrbye Kristensen, der er 46 år, er uddannet skiltemaler i 1990,og har arbejdet med faget lige siden. Det er også blevet til nogle år som skiltemaler i Norge.

I en del år var han ansat i en motorcykelforretning, hvor de også arbejdede med dekorationer af motorcykler. Den del af virksomheden voksede ganske pænt, og på et tidspunkt blev den næsten for stor i forhold til de øvrige aktiviteter i forretningen og lokalerne var ikke længere store nok. Der blev derfor i 2008 truffet beslutning om at skille ”dekorations-afdelingen” ud.

Skiltemaleren så dagens lys
Det blev starten for Allan Dyrbye Kristensen som selvstændig med Skiltemaleren. Han fik sit eget værksted i Ans By, hvor han også bor med sin familie. Opgaverne fra motorcykelforretningen fulgte med, så kundeunderlaget var på plads, men der kom naturligvis også andre kunder til.

En bredvifte af opgaver – fra bil-dekorationer til renovering af præstetavler
mascotI dag fylder motorcyklerne ikke lige så meget. Til gengæld har Allan rigtig mange opgaver med dekoration eller indpakning af biler. Lige fra firmabiler, til store lastbiler og busser. Kunderne er mange, også nogle af de helt store kan ses på kundelisten, fx Grundfos, Danisco, Faurskov Kommune Østjyllands Politi og Berlingske Medier. De lægger ikke alle deres store opgaver hos Allan, men bruger ham meget til udviklingsopgaver.

berlingske_medier

– Det er spændende at være med til. Generelt har vi en meget stor spredning i både kundegruppen og de opgaver vi løser, fortæller Allan Dyrbye Kristensen.

en_anden_præstetavle– For mig er det også rigtig spændende og udfordrende at få en opgave, hvor en 800 år gammel håndmalet ”præstetavle” skal renoveres. Den slags opgaver har jeg haft nogle stykker af, og jeg kan godt gå med en lille drøm om engang at arbejde som konservator i de danske kirker. Der er mange kirketavler, altertavler, gamle kirkegårdslåger med meget mere, som er værd at bevare, fortæller Allan Dyrbye Kristensen med tydeligt engagement og interesse for de gamle effekter, hvor hans håndværk kan bruges.

Det går godt – og mester har svært ved at sige nej
Skiltemaleren går godt. Lidt for godt måske, når der kun er mester selv til at løse opgaverne, og når mester har svært ved at sige nej.

– Når kunderne spørger, om jeg ikke lige kender nogen, der kan hjælpe med visitkort, brochurer, tryk på T-shirt eller lignende, så siger jeg, jo, det kan jeg da lige klare for dig. Derfor har jeg også en online butik, hvor kunderne kan bestille tryksager. Det er god service over for kunderne, og skaber loyalitet. Men det at jeg har så svært ved at sige nej, betyder også at jeg i flere år næsten uden afbrydelser har arbejdet 60-70 timer hver eneste uge. Det er lidt hårdt i længden, fortæller Allan Dyrbye Kristensen.

Skal / Skal ikke – ansætte en medarbejder
Tanken om at udvide med en ansat havde ligget og rumsteret hos Allan i længere tid, men skridtet fra bare at være sig selv og til at have en ansat er stort. Så det blev ved tanken.

Lige indtil en af Allan Dyrbye Kristensens gode venner og kolleger gennem mange år, Rikke Lauritsen, ringede.

Rikke Lauritsen er også uddannet skiltemaler. Hun havde tidligere været kollega med Allan Dyrbye Kristensen, og de havde et godt venskab – også mellem deres familier. På et tidspunkt flyttede Rikke til Svendborg, men efter at hun alt for tidligt mistede sin mand for et år siden, valgte hun at flytte tilbage til Silkeborg sammen med sin søn.

Men nu skulle Rikke så også finde et job igen, og hvad er så mere nærliggende end at forhøre sig i sit netværk. Derfor blev Allan Dyrbye Kristensen kontaktet.

– Kender du ikke et sted, hvor de mangler en skiltemaler, lød Rikkes spørgsmål.

Og jo, det gjorde Allan Dyrbye Kristensen. For det spørgsmål løste jo hans eget problem. Hvis det var Rikke Lauritsen, der kunne blive den nye medarbejder, så var alle tvivl gjort til skamme.

Fra en til to til …
Det tog ikke Allan Dyrbye Kristensen mange minutter at tilbyde Rikke ansættelse hos Skiltemaleren.

– Rikke er et livstykke og superkreativ. Et dejligt menneske, og vi kendte jo hinanden rigtig godt. Både som venner, men også som kolleger. Så pludselig har Skiltemaleren fået udvidet ressourcerne med 100 %, og jeg glæder mig til samarbejdet, og ikke mindst til måske også at kunne arbejde lidt færre timer. Men vi fornemmer begge, at når det rygtes at Rikke, som var meget vellidt og respekteret som skiltemaler i Silkeborg, er tilbage, så kommer der også flere opgaver. Jeg har tidligere haft lidt svært ved at få hul på Silkeborg, men det kommer nu, og måske er det slet ikke nok med to. Det bliver muligvis nødvendigt med endnu et par hænder i løbet af kort tid, lyder det optimistisk fra Allan Dyrbye Kristensen.

Rikke ser frem til at blive udfordret kreativt. Allan til at blive styret.
rikkeRikke Lauritsen glæder sig til at starte hos Skiltemaleren.

– Det bliver fantastisk. Jeg glæder mig til at komme i gang igen og til at få en sparringpartner, der er superdygtig. Jeg ser også frem til at blive udfordret kreativt med designopgaver og projekter. Jeg kan lide at være med lige fra den første snak med en kunde til den færdige opgaver er leveret i en udformning, der fungerer, fortæller Rikke Lauritsen.

– Og det er også min fornemmelse, at der ikke bliver så meget behov for opsøgende salg. Opgaverne ligger der allerede, og flere kommer til, fortsætter Rikke Lauritsen.

Rikke Lauritsen er så småt allerede startet. Der skal ændres lidt på indretningen i værkstedet nu, hvor der skal være to personer, og det bliver gjort i fællesskab. Der skal nok også lidt nyt udstyr til. Det ser de også på i fællesskab.

– Det tegner rigtig godt. Rikke kan det, som mange kvinder kan. Hun kan multitaske. Det er en fordel i en virksomhed som Skiltemaleren, og så tror jeg også, hun kan holde lidt styr på mig. Det er lidt tiltrængt, lyder slutkommentaren med et smil fra Allan Dyrbye Kristensen.

Læs videre

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

Når den gode stemning bliver en salgsparameter

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.
BW_01

De seneste nyheder

Messekig: Avancerede webshops til skilte, tekstiler og detailhandel

Webshops er et af værktøjerne til at udvide sit forretningsområde. Vi har set på løsninger fra AMB Visuals, L-Shop Team og LaserTryk.
amb

Messekig – ECO Award, GOP og Artwork Systems

Messen er i fuld gang og du kan være med til at stemme om, hvilke løsning der skal løbe med prisen årets ECO Interior Award Design.
ecoaward

Sign Print & Pack-messen er åben!

Her kl. 9.00 blev dørene slået op til årets grafiske begivenhed – Sign Print & Pack-messen i Odense Congress Center.
sipp_01

Meget kreative og forskellige løsninger på ECO Award

Unge designere fra landets uddannelsesinstitutioner er blevet inviteret til at deltage i konkurrencen om at dekorere en reception med folie.
ECO Award