Nye perspektiver med 3D instore materiale

PUBLICERET: 10 May 2016
OPDATERET: 10 May

For ganske nylig lavede en østjysk grafisk kommunikationsvirksomhed et opslag på LinkedIn, hvor de i spøg pralede med, at de nu også kunne kalde sig skomagere. Baggrunden var, at de havde fremstillet en overdimensioneret sportsko til en instore kampagne for et dansk sportsbeklædningsfirma.

Når jeg ikke nævner navne, er det fordi, de ikke ønskede at udnytte det yderligere til egen markedsføring, og det respekterer vi naturligvis. Men vi synes dog, at der er så interessante perspektiver i det, at det alligevel skal have et par ord med på vejen.

Instore materiale er næsten altid baseret på 2D print
At grafiske kommunikationsvirksomheder ikke behøver at begrænse sig til salgsmateriale der kan fremstilles i en printer eller trykmaskine er måske ikke nyt. Det handler om at se helheden fra kundens synsvinkel. Det er også derfor vi ser, at stadig flere har gjort sig leveringsdygtige i ikke bare skilte og plakater, men også i gulvlaminater, gardiner, diske m.m. til detailbranchen. Men stadigvæk baseret på, hvad man kan få ud af en 2D printer.

Skoen i ovennævnte i historie er tredimensionel og fremstillet i glasfiber. Jeg kender i øvrigt ikke noget til fremstillingsmetoden. Men var den egentlig ikke oplagt at fremstille med en 3D printer? Ville idé- og testfasen være kortere? Ville det være billigere? Kunne man ikke fremstille skoene i forskellige størrelser for bedre at passe ind i forskellige butiksmiljøer?

Hvad siger en 3D print ekspert?
Jeg har spurgt Troels Askholm Andersen hos Ragnar Prototyping, hvad de ville sige til at printe en 160 cm lang gummisko. Ragnar Prototyping har vi tidligere omtalt i en artikel om print af store 3D objekter.

> Læs tidligere artikel om Ragnar Prototyping: Det er størrelsen der gør forskellen!

– Jeg ved ikke om opgaven i dag vil være billigere at producere, men selve udviklingsfasen vil være mere fleksibel. Vi indgår typisk i en iterativ proces med kunden og laver fx skalerede testmodeller, hvor eventuelle uhensigtsmæssigheder kan ses.
Den nuværende prototype af vores 3D printer vil formentlig være en uge om at printe en sko i det format, men inden for kort tid vil den tid være halveret, og potentialet for yderligere forbedringer er absolut til stede, da vi er ved at udvikle en helt ny 3D printer, som er endnu større end den foregående, siger Troels Askholm Andersen og tilføjer: – Hvis der skal laves mere end 10 enheder af det præcis det samme produkt, bør det laves med en anden teknologi for at blive rentabelt.

Troels Askholm Andersen slutter med at fortælle, at en af de helt store fordele ved 3D printteknologien er muligheden for at lave komplicerede åbne konstruktioner, som vil være umulige at lave i fx glasfiber. Det gøres blandt andet ved at anvende et støttemateriale i printprocessen, som efterfølgende kan fjernes.

Den måske mest oplagte grund til at gå ind i 3D print
For mig at se, er instore materiale i 3D måske den helt afgørende årsag til at gå i infight med 3D teknologien. Fremstilling af instore og outstore 3D objekter vil være en naturlig del af rigtig mange fremtidige kampagner, fordi de vil blive nemmere og hurtigere at lave, og fordi de til dels kan laves på baggrund af de samme materialer og processer, som ligger til grund for det øvrige markedsføringsmateriale.

Om hver grafiske virksomhed skal have sin egen 3D printer, eller om man skal alliere sig med et firma som fx Ragnar Prototyping, med henblik på at få etableret de rigtige processer, er et åbent spørgsmål. Det eneste man nok ikke skal gøre er, at sidde med hænderne i skødet.

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Kan man lære noget af en 5-årig?

Skærmbillede 2020-11-09 kl. 10.45.15
Kan man lære noget af en 5-årig?

Nye medlemmer i vikiallo-familien

Skærmbillede 2020-08-10 kl. 12.57.16
Nye medlemmer i vikiallo-familien

3D-print: Er det noget for skiltebranchen?

Skærmbillede 2017-08-15 kl. 16.13.42
3D-print: Er det noget for skiltebranchen?

Prototyper og produktudvikling står stadig for 50 % af 3D print

Skærmbillede 2016-08-16 kl. 09.38.00
Prototyper og produktudvikling står stadig for 50 % af 3D print