Hvordan tjener du penge på et stigende antal små ordre?

PUBLICERET: 13 April 2016
OPDATERET: 13 April

PRinfoParitas A/S har i mange år haft som speciale at levere opgaver, som var for små til industriproduktion. Det har i vid udstrækning været til offentlige institutioner, men også som underleverandør til andre grafiske virksomheder eller private kunder. Så evnen til at håndtere mange små opgaver på en rentabel måde, har længe været tilstede. Ikke desto mindre har udviklingen de seneste år, sat PRinfoParitas A/S på en alvorlig prøve.

Direktør og indehaver Carsten Gram fortæller:
– For tre år siden håndterede vi 200 opgaver om måneden, for to år siden var dette tal steget til 500 og sidste år håndterede vi omkring 1.000 opgaver i snit om måneden, og jeg forventer, at tallet fordobles igen i år. Med fire lokationer og fire forskellige produktionsstyringssystemer, havde vi et potentielt kaos foran os.

Selv om PRinfoParitas A/S samtidig oplever en vækst i omsætningen, så står den ikke mål med væksten i antallet af opgaver, så for at tilbageerobre overblikket og få økonomi i selv de helt små opgaver, måtte de kigge efter en løsning, der kunne hjælpe dem med at automatisere processer og ikke mindst give dem følelsen af kontrol tilbage.

Produktionsstyring med visuelt overblik
Valget faldt på det dansk udviklede produktionsstyringssystem CAPTOR Graphics. Det skyldtes dels anbefalinger fra andre i branchen, dels en fornuftig prissætning og endelig den umiddelbart gode kemi Carsten Gram oplevede med centrale personer hos CAPTOR. – De var gode til at forstå vores behov, og til at komme med gode input til, hvordan vi kunne tilpasse systemet, siger Carsten Gram.

Læs artiklen om personerne bag CAPTOR ApS her

Kernen i systemet er et GANT-diagram, som oprettes automatisk på baggrund af ordredata. Det giver umiddelbart et overblik over ressourcebehov og tidsforbrug under hensyntagen til de allerede registrerede produktioner. Opgaverne kan endvidere prioriteres i forskellig grad.

I PRinfoParitas A/S’ version er der yderligere lavet en integration til deres egen webportal, så ordrerne løber direkte ind i CAPTOR Graphics. Her skal de blot godkendes før de sættes i produktion. Så snart en ordre er godkendt bliver den synlig på de storskærme som hænger på centrale steder i virksomhederne. Og det er ikke i receptionen og bestyrelseslokalet, påpeger Carsten Gram, men der hvor informationen skal bruges – i produktionen!

Produktionsoverblikket er både globalt for virksomheden og lokalt ved den enkelte produktionsenhed, så man kan se, hvad der arbejdes på i hele virksomheden, samt hvilke opgaver der ligger og venter ved den enkelte maskine.

Pulsen ned og overblikket tilbage
– Og effekten er allerede markant, fortæller Carsten Gram og fortsætter:
– Da vi iværksatte dette projekt havde vi en ordrepukkel, der gjorde, at vi var ved at miste overblikket. Vi havde vel 3-400 ordre i gang hele tiden, og det er altså svært at holde styr på. I dag er vi med samme ordremængde nede på omkring 100 igangværende job, så havde vi ikke investeret i dette system, havde vi ganske enkelt ikke kunne håndtere den mængde opgaver, vi står med i dag, siger Carsten Gram. – Vi har fået pulsen ned og overblikket tilbage.

Hos PRinfoParitas A/S er CAPTOR Graphics endvidere integreret til økonomisystemet e-conomics så ordredata direkte overføres til en fakturakladde med alle de informationer, som blev skabt i starten af processen.

Nyt system er starten på en ny rejse
Men det stopper ikke her fortæller Carsten Gram:
– Sammen med CAPTOR er vi ved at udvikle yderligere funktioner, som om kort tid vil gøre arbejdet endnu lettere for os. Vi er blevet så inspireret af det overblik systemet giver, at vi vil bringe informationsformidlingen helt ned på personniveau. Hver enkelt produktionsmedarbejder bliver udstyret med sin egen tablet, hvorfra han eller hun kan se oplysninger om egne arbejdsopgaver. Den fysiske ordrepose indeholder kun kunde- og ordrenummer og eventuelle fysiske effekter. Al produktionsinformation hentes real-time fra systemet. På den måde går ingen ændringer eller beskeder tabt.

Og når den enkelte medarbejder er udstyret med en tablet kan elektronisk dokumentation og lagring også finde sted på en enklere måde. Specielt arkivering skal gøres mere digital ifølge Carsten Gram. Alt for meget tid og plads bruges på at arkivere og genfinde materiale, som i de fleste tilfælde kun behøves elektronisk.

– Valget af, og samarbejdet med, CAPTOR Graphics har både vist sig at være løsningen på vores udfordring, men har også inspireret os til en række tiltag, som vi ikke havde drømt om forinden. Jeg vil sige det lige ud: Dette system er suverænt for en virksomhed som vores, slutter Carsten Gram.

Gå direkte til CAPTOR ApS hjemmeside

Læs videre

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

Når den gode stemning bliver en salgsparameter

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.
BW_01

De seneste nyheder

Gæt årets mest læste historie og vind bog om AI i grafisk produktion

Hvilken historie var den mest læste på signprintpack.dk i 2024?  Gæt og vind en bog om brug af kunstig intelligens i grafisk produktion.
konkurrence

Mange ville vide mere om PWF-film

Sign Service slog dørene op i både øst og vest for bl.a at vise den nye PWF-film som er en kombination af PPF og en wrap-film.
PWF_01

Reproflex Scandinavia bliver rotec-forhandler

Partnerskabet markerer et spændende kapitel for begge virksomheder.
reproflex-rotec

Ny transaktions- og bogprinter fra Ricoh

Ricoh lancerer Pro VC40000, der er en sort/hvid rullebaseret inkjetprinter som fås med to forskellige typer blæk.
ricohvc40000