Printish - Danmarks nye trykkeri?

PUBLICERET: 6 April 2016
OPDATERET: 6 April

Hvornår har du sidst set et trykkeri reklamere for sig selv med plakater på offentlige steder? Og så oven i købet på en skodcontainer ud for Tove Ditlevsens Mindehave på Enghavevej i København. Nej vel! Og læser man budskabet bliver nysgerrigheden ikke mindre. ”Danmarks nye trykkeri” står der med fede typer. Det må vi lige have forklaret, så jeg ringer til indehaveren Memet Ahmad.

En reklame for Printish opsat på en skodcontainer ud for Tove Ditlevsens Mindehave på Vesterbro i København.
En reklame for Printish opsat på en skodcontainer ud for Tove Ditlevsens Mindehave på Vesterbro i København.

Memet er uddannet folkeskolelærer og blev trukket ind i trykkeriet af en kammerat med grafisk baggrund, fordi han er god til at skabe kontakter og interesse. Sidenhen forlod kammeraten virksomheden og Memet blev indehaver af et trykkeri, selv om han med egne ord ikke vidste noget som helst om tryk.

Udgangspunktet var storformatprint og plakater til alle mulige formål, men Memet så hurtigt en mulighed for servicere restaurationsbranchen med alt fra menukort til butiksskilte, og her kom en helt speciel kompetence til sin ret. Memet taler nemlig ret mange af de sprog, som indehaverne af de mange pizzariaer, kebabhuse og burgerbarer taler, nemlig tyrkisk, kurdisk og arabisk.

Tag ikke kvælertag på kunden
For Memet Ahmad er service og prisgennemsigtighed helt afgørende. Kun på den måde, mener han, at man kan vinde kundernes fulde tillid.

– Vi kender det alle sammen, når vi skal købe noget på nettet. Du har fundet et godt tilbud på noget, du står og mangler, prisen er god, den rigtige mængde, du skal afslutte handlen og pludselig dukker der gebyrer op for levering, mere gebyr for hurtig levering, endnu mere hvis det skal komme, mens du er hjemme osv. osv. Sådan er det ikke hos. Vi laver det, så hurtigt vi kan og næsten altid inden for 24 timer. Det koster ikke ekstra. Vi sender det med samme, og levering er inkluderet i prisen. Ingen overraskelser. Vi synes, det andet er at tage kvælertag på kunden. Det vil vi ikke være med til, siger Memet Ahmad.

Dele-økonomisk trykkeri?
Hos Printish sælger de stort set kun via e-mail og online, og tjekker man deres ry på Trustpilot, er der særdeles stor tilfredshed med deres service. Men hvad er det, der gør dem til Danmark nye trykkeri?

Memet Ahmad forklarer:
– Vi har en stigende efterspørgsel efter drop-shipping, hvor freelance grafikere over hele landet sender materiale, de har fremstillet til deres kunder, som vi printer og sender direkte til kunden. Det minder lidt om de white label-løsninger man ser andre steder, men hvor avancen deles mellem trykkerierne . Vi vil helt ud og lave partnerskaber med de kreative, som så til gengæld får del i avancen. Faktisk markedsfører vi snart konceptet under et nyt navn, nemlig ”Deletrykkeriet”. Det bliver Danmarks første dele-økonomiske trykkeri, og det bliver utrolig spændende.
Konceptet bag Deletrykkeriet og hele systemet er udviklet sammen med Memets nye partner og medejer, Birgitte Kongsted. Begge er entusiatiske brugere af andre deleøkonomiske projekter som fx Airbnb og GoMore.

Automatisering og nye investeringer
At det kan lade sig gøre beror på, at varesortimentet er standardiseret og produktionsudstyret er automatiseret i en grad, så de enkelte produktioner næsten ikke skal røres af menneskehånd. – Vi har dog ikke fået pakning og afsendelse automatiseret, men vi kigger hele tiden på det og skal nok finde en løsning, siger Memet Ahmad.
Han fortæller også at de i 2016 investerer i to nye digitale printere, hvoraf den første installeres her i april. Han vil dog ikke ind på hvilken maskine der er tale om. Det eneste vi kan få at vide er, at den printer A3+ format.

Om reklamen på skodcontaineren fortæller Memet Ahmad, at det bare var en mulighed der opstod, og da de gerne vil ud i hele Danmark og meget gerne til alle de iværksættere, der arbejder med grafisk produktion, så gav det egentlig meget god mening at prøve det.

De seneste nyheder

Robotfactory med fuldautomatisk skæresystem

Robotfactory viste på FESPA deres automatiserede skæresystem med to ABB-industrirobotter i samarbejde med et industrielt Zünd D3 skærebord.
robot_01

Sangill Grafisk overtager aktiviteterne fra Spiralin A/S

Sangill Grafisk overtager aktiviteterne fra Spiralin A/S og styrker efterbehandlingstilbuddet i Prinfo-kæden.
Screenshot

Fujifilm: "Det er sjældent, at der lanceres en ny blækteknologi"

Fujifilm har udviklet en helt ny blækteknologi. AQUAFUZE kombinerer UV-LED og vandbaseret blæk.
Fuji_01

Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Poster & Frame Art Group har på få år skabt en international succes, der bringer dansk design og automatiseret printproduktion til USA.
P&F_01

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01