Højvolumen inkjetmarkedet vokser med raketfart

PUBLICERET: 26 December 2015
OPDATERET: 26 December

Højvolumen inkjetproduktionsudstyr fik først for alvor fat i markedet i 2008 og siden dengang, er det kun gået fremad i hastig march. Allerede i 2013 stod inkjetmaskinerne for ca. en tredjedel af den digitalt producerede printvolumen, og forventningen er, at de i 2018 vil stå for næste to tredjedele. Og det vel at mærke samtidigt med, at den tonerbaserede volumen også vokser. Det fortæller konsulent- og analysevirksomheden InfoTrends i deres rapport om udviklingen i printmarkedet fra 2013-2018.
Succes på transaktions- og bogmarkedet
Der er flere årsager til at inkjet har vind i sejlene. Den tidlige succes var baseret på transaktionsprint, direct mail samt manualer og bøger. Den store fordel ved inkjet transaktionsprint og direct mail er, at du ikke behøver at fortrykke farverne. De printes samtidigt med de variable data og du sparer derved en arbejdsgang. For bøger og manualers vedkommende er det især det forhold, at du kan producere on-demand og ikke behøver at risikere at producere hverken for lidt eller for meget.
3. generation inkjet indhenter offset
I de tidlige versioner af høj volumen inkjetprintere var opløsningen en kvalitetsbegrænsende faktor, lige som papiret typisk skulle være ubestrøget for at farven ville hæfte. Det indskrænkede markedet til de ovennævnte applikationer. Men markedspotentialet er enormt, konkurrencen stigende og der er en forrygende udvikling hos leverandørerne af printhoveder, farve, papir og maskiner, som betyder, at kvaliteten øges, udvalget stiger og priserne falder.
– Inkjet is on Fire skriver den anerkendte analytiker Cary Sherburne i sin artikel på WhatTheyThink.com fra seneste GraphExpo i Chicago og tilføjer:
– Vi er nu i tredje generation af disse maskiner, og de er kommet langt. Der er intet at udsætte på kvaliteten sammenlignet med offset, og det samme gælder hastigheden for de hurtigste af dem.
Medieudbuddet øges
På papirsiden udvides paletten konstant. Vi ser stadigt flere traditionelle kvaliteter finde anvendelse i inkjet, omend hovedparten af de bestrøgne stadigt kræver en eller anden form for bestrygning (priming). Men der er ingen tvivl om, at både papirfabrikkerne og farveleverandørerne arbejder intensivt på at finde en løsning. For med det vækstpotentiale der er, ligger der en stor gevinst for dem, som kan løse problemet på en overbevisende måde.
Opløsning på en ny måde
En af de tekniske udviklinger, der for alvor har flyttet kvalitetsoplevelsen er brugen af variable dråbestørrelser. Inkjet har fortsat ikke en ret høj opløsning sammenlignet med andre teknologier, men ved at benytte sig af variable dråbestørrelse kan de skabe dynamik i billederne ved at variere farvelaget. På den måde kan du opleve, at billederne er sammenlignelige eller ligefrem bedre end billeder med en langt højere opløsning printet eller trykt med en anden teknologi.
En anden metode til at opnå en højere opløsning på er, at sætte flere printhoveder efter hinanden med en lille forskydning således, at det efterfølgende printhoved så at sige printer i mellemrummene mellem det foranliggende printhoveds dyser (se illustration). På den måde fordobler blandt andre Ricoh opløsningen på deres VC 60000.

inkjet_nozzle_doubling
Ved at placere to printhoveder efter hinanden og forskyde dem en halv pixel/nozzle opnås en højere oplevet opløsning.

Nogle opgaver kan kun løses med inkjet
Ifølge Eric Wiesner, Vicepræsident for HP’s PageWide Web Press divison, er høj volumen inkjet en forstyrrende (disruptive) teknologi. Den ændre fuldstændigt ved forestillingen om, at digitaltryk er til mindre oplag i middelmådig kvalitet. Den 14. september 2015 skriver han i artiklen ”Inkjet goes mainstream”:
– Stadigt flere trykkerier producerer kvalitet i stadigt højere volumen med inkjet udstyr. De producerer og sælger datadrevne kampagner, som du ikke kunne lave for fem år siden, og som i dag ikke kan produceres effektivt med hverken offset eller tonerbaseret udstyr.
Stor investering kræver sikkerhed
Høj volumen inkjetmaskiner er dyrere i indkøb end tonerbaserede maskiner. Produktchef Henning Munch fra Xerox Danmark fortæller, at man som tommelfingerregel skal regne med, at prisen er fem gange så høj som en tonerbaseret printer, omvendt er produktionsomkostningerne kun en femtedel.
Den forholdsvis store investering der dermed er tale om, vil nok afholde nogen fra at investere, blandt andet fordi vi er midt en rivende teknologisk udvikling. Så hvornår er det det rigtige tidspunkt at investere? Her ligger en opgave for leverandørerne i, at både hjælpe kunderne på plads med en bæredygtig forretningsmodel men også sikre, at de har fornuftige opgraderingsmuligheder de kommende år.
Nye arkmaskiner på Drupa
Rullebaseret volumen inkjet har været på markedet siden omkring år 2000. De første arkmaskiner kom få år efter men typisk med A4 som format. I dag kan vi se, at udbuddet af maskiner er klart størst inden for de rullebaserede løsninger, hvor de leveres med både in- og offline skæring. På arksiden venter vi spændt på Canons VarioPrint i300 og Landas S10, som går henholdsvis efter B3- og B1-formatet, og Heidelberg kommer også med en ny digital arkprinter baseret på samme inkjet-teknologi som findes i Fuji 720. Alle forventes klar på Drupa 2016.
Oversigt
I nedenstående skema kan du se en oversigt over de mest kendte højvolumen inkjetmaskiner, der er enten  ark- eller rullefødet, og som enten er på markedet eller kommer det frem mod Drupa. Listen er næppe komplet og indeholder fx ikke specifikke kartonnagemaskiner. Oversigten kan bruges til at få et overblik over de maskiner, vi skal holde øje med. Af listen kan vi desuden se, at både Canon og HP satser stort på høj volumen inkjet og har klart det største udvalg af maskiner.
Klik for at se oversigt: High Volume Ink Jet oversigt- web
 

Læs videre

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

Når den gode stemning bliver en salgsparameter

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.
BW_01

De seneste nyheder

LM Sign opruster til udvikling

LM Sign i Sønderborg har gennem det sidste år investeret i nye maskiner. Nu er tiden kommet til at opruste på mandskabssiden.
LMS_01

UPM Raflatac lukker etiketfabrik

UPM Raflatac har besluttet at lukke deres fabrik i Kaltenkirchen i Tyskland permanent for at forbedre organisationens samlede effektivitet og rentabilitet.
UPM-Grafityp

Koenig & Bauer reorganiserer

For at komme tættere på nuværende og fremtidige kundebehov reduceres antallet af divisioner fra tre til to.
K&B_01

Tre virksomheder bliver til én

Tre sønderjyske virksomheder går sammen under nyt navn og på sigt flytter de også sammen under ét tag.
Screenshot