Tre spændende foredrag om inkjet

PUBLICERET: 9 September 2026
OPDATERET: 9 September
Fra venstre ses Morten Hegge far Konica Minolta, Anthony Larner fra RISO og Frank Jäger fra Epson.

På Sign Print & Pack-messen er der sammensat et omfattende seminarprogram som udspiller sig dels på Sign&Print-scenen, dels på udstillerscenen, hvor udstillerne tager fat på nogle af de spørgsmål de bliver stillet i hverdagen.

På udstillerscenen kredser emnerne om inkjet og de muligheder teknologien tilbyder. Det drejer sig både om inkjet versus toner, om enkel og nem tilgang til etiketproduktion og ikke mindst tørringsfri inkjet.

Toner versus inkjet: Hvordan udvikler markederne sig i de nordiske lande?

Vil væksten inden for inkjet fortsætte – og vil det påvirke tonerprintermarkedet? Konica Minolta har et ben i begge lejre og har blandt andet derfor gode forudsætninger, at se hvor tendenserne peger hen. Ny nordisk produktchef for Konica Minolta, Morten Hegge, vil give sit bud på, hvordan udviklingen bliver de kommende år.

Morten Hegge har en lang historie i printerverdenen, hvor han startede som sælger hos Minolta-forhandleren Kopi & Data. Siden tilbragte han nogle år hos Océ, hvor han blandt andet blev produktspecialist på storformat, inden han i 2006 kom tilbage til det, der i mellemtiden var blevet til Konica Minolta, og hvor han nu har været i 20 år.

Mød Morten Hegge fra Konica Minolta på udstillerscenen onsdag den 16. september kl. 10.30.

Nem og hurtig labelproduktion

Frank Krüger fra Epson fortæller om de mange muligheder for nemt og hurtig print af farvelabels ved brug af Epson ColorWorks. Epson har et bredts spektre af Labelprintere fra entry-level til high-end. Få indsigt hvad du kan opnå med ColorWorks-konceptet, de kan få dig hurtigt igang med labelproduktion.

Frank Krüger repræsenterer Epson og arbejder med virksomhedens løsninger inden for professionel labelproduktion. Med fokus på Epson ColorWorks hjælper han virksomheder med at finde effektive og fleksible løsninger til produktion af farvelabels.

Mød Frank Krüger fra Epson onsdag den 16. september kl. 13.30 og onsdag den 17. september kl. 12.30 på udstillerscenen.

Fordelene ved varmefri inkjetprintere

At nå ambitiøse CO2-reduktionsmål og samtidig opretholde rentabiliteten på stadig mindre oplag er en af trykkeribranchens største udfordringer. I denne præsentation gennemgår RISO UK, hvordan varmefri oliebaseret inkjetteknologi leverer radikale energibesparelser uden at gå på kompromis med produktiviteten. Lær, hvordan du ved at undgå varmeintensive tørrecyklusser eliminerer papirforvrængning og høje elregninger, hvilket giver dit trykkeri en konkurrencefordel både i miljøpåvirkning og effektivitet i mindre oplag. Få indsigt i, hvordan ægte koldpresseteknologi forvandler din bæredygtighedshistorie til en kommerciel fordel.

Anthony Larner er Sales Manager hos RISO UK og arbejder med kunder og samarbejdspartnere i printbranchen. Han har praktisk erfaring og indgående branchekendskab til professionelle printløsninger.

Mød Anthony Larner fra RISO UK på udstillerscenen onsdag den 16. september kl. 14.30 og torsdag den 17. september kl. 10.30.

Få dine gratis billetter her.

De seneste nyheder

Læs videre