
Konica Minolta lancerer tre nye hybride UV LED-storformatprintere. Denne generation af virksomhedens storformatportefølje er konstrueret til maksimal alsidighed, høj produktivitet og billedkvalitet, drevet af Konica Minoltas egen printhovedteknologi.
AccurioWide 320HS er topmodellen i den nye serie og tilbyder en printbredde på op til 3,2 meter, UV LED-hærdning og en robust konfiguration med seks farver plus hvidt blæk. Enheden er designet til at understøtte en bred vifte af indendørs og udendørs applikationer. Den inkluderer kontinuerlig printning af pap for øget produktivitet med muligheder for dedikeret dobbeltrulleprintning og medieguider, der er ideelle til ujævne substrater såsom bølgepap.
AccurioWide 320HS leverer de højeste hastigheder i AccurioWide-serien og printer op til 22 120 x 240 cm ark pap i timen i produktionstilstand og op til 43 ark i timen i eksprestilstand. Forbedringer af brugervenligheden inkluderer en nydesignet brugergrænseflade og kontrolpanel samt en ny sikkerhedshætte, der dækker printbåndet og shuttle-enheden for at reducere ridikoen for operatøren. Serien inkluderer to yderligere modeller. AccurioWide 200HS som printer i 200 cm bredde og AccurioWide 250HS som printer i 250 cm bredde.
– Siden vi trådte ind på markedet for storformat med AccurioWide 160 og 200 i 2018, har vi gjort enorme fremskridt med at levere den ydeevne, vores kunder kræver. I takt med at deres virksomheder er vokset, er deres behov for større, hurtigere og mere effektive løsninger kun blevet intensiveret, siger Jason Dizzine, vicepræsident for porteføljestyring og planlægning.
AccurioWide-blæk er GREENGUARD GOLD-certificeret for lave kemiske emissioner og er for nylig blevet omformuleret for at fjerne TPO* – hvilket yderligere reducerer miljøpåvirkningen og understøtter sundere arbejdsmiljøer.
*) Trimethylbenzoyl diphenylphosphine oxide (TPO) er en udbredt fotoinitiator i UV-hærdende blæk, der sikrer hurtig hærdning, især med UV LED-lamper. TPO er dog blevet klassificeret som CMR-stof (kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk) og er forbudt i kosmetiske produkter.







