Med stor modularitet giver Zünd det, kunderne har brug for

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 15 May 2025
OPDATERET: 15 May
Zünd G3-skærebordet som findes i fem forskellige bredder og tre forskellige længder.

Zünd viste, med bare to maskiner, spændet i mulighederne med deres skære- og fræseudstyr.

Den ene installation var topmodellen G3-fræse- og skærebordet som stod og arbejdede fuldautomatisk med robotbaseret materialehåndtering og fjernelse af dele med PortaBase 175-systemet fra Robotfactory (se videoen nederst i artiklen). Den anden var lillebroren F3, der demonstrerede sin effektivitet ved både gennemskæring og kiss-cut af helt tynde materialer.

Alle skæresystemerne er meget modulære og kan skræddersyes til de specifikke krav som kunderne måtte have, forklarer Martin Roed Nielsen fra Zünd Skandinavien.

– Modulariteten gør det nemt at tilføje nye funktioner til skæremaskinen, efterhånden som produktionskravene ændrer sig – hvad enten det drejer sig om at tilføje yderligere værktøjer, nye softwarefunktioner eller mere avancerede materialehåndteringsløsninger. Fra basismodeller til maksimalt skalerbare industrielle løsninger dækker Zünd hele spektret af kundekrav på en måde, som ingen anden udbyder kan, siger Martin Roed Nielsen.

Zünd har en bred vifte af software til at løse forskellige opgaver. I den direkte styring af skærebordet anvendes CutCenter, som netop er kommet i en version 4.0. Om den fortæller Martin:

– Den har en meget intuitiv brugerflade der gør, at man næsten ikke kan lave fejl. Har du fx valgt materiale, så kan der kun vælges de værktøjer der passer til dette medie.

Han fortæller også, at Eye-in-the-sky, som oprindeligt er udviklet af Zünd Skandinavien, nu også er en del af Zünds CutCenter-software.

På applikationssiden fortæller Martin, at der er en stigende fokus på akustikplader. Ikke kun på print på akustikplader, men også på at få designmæssige effekter alene ved skæring og fræsning, hvilket han viste fine eksempler på.

F3-skærebordet demonstrerede effektivt, hvordan man kan både gennemskære og kiss-cutte i samme proces. Det er Martin Roed Nielsen der står ved bordet.
Med CutCenter 4.0 kan kun vælge det værktøj der passer til mediet, og du har adgang til Eye-in-the-sky-funktionaliteten.
Martin Roed Nielsen oplever en stadigt større interesse for anvende skære- og fræseværktøjer i fremstillingen af arkitektoniske akustikplader.

 

De seneste nyheder

Læs videre