
SureColor SC-F20000 er designet til producenter af bl.a. sportstøj som har behov for både høj produktivitet og kvalitet.
SC-F20000 er Epsons første farvesublimeringsprinter, der er udstyret med otte PrecisionCore MicroTFP-printhoveder, som er udviklet til at levere stabilt output gennem sin printhovedkonfiguration. Printbredden er 72” eller ca. 182 cm.
Med sine 10-liters blæktanke og automatisk blækskift (Hot Swap) kan den producere uafbrudt og reducerer behovet for manuel indgriben i travle perioder. For at sikre en forudsigelig ydeevne har Epson designet printeren med støvreducerende mekanismer – herunder en indsugningsventilator og en medierenser, der minimerer ophobning af støv og reducere risikoen for tilstopning af dyserne.
Til virksomheder, der kører længerevarende jobs og tungere medier, vil Epson tilbyde en valgfri Jumbo Roll Solution, der understøtter håndtering af ruller med højere kapacitet.
– FESPA er den ideelle ramme for at vise, hvordan Epsons seneste tekstilinnovationer omsættes til pålidelig produktion i den virkelige verden, siger Chris Davies, Commercial & Industrial printing division, Epson Europe. Med SureColor SC-F20000 giver vi producenter af høje volumener en ny mulighed for at kombinere hastighed, ensartethed og robust håndtering, der understøtter alt fra sportstøj af høj kvalitet, mode, hjemmeartikler til skalerbar tekstilproduktion. Vi ser frem til at byde de besøgende velkommen i hal 3, stand C75 i Barcelona.






