SPG investerer i automatisk skæreprogram

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 20 January 2025
OPDATERET: 29 January
Produktionschef Jesper Froberg har haft ansvaret for implementeringen af Polar CompuCut og er meget tilfreds med forløbet ind til nu.

Scandinavian Print Group (SPG) har for nylig investeret i det automatiske skæreprogram CompuCut fra Polar.

CompuCut er et program der automatisk indstiller skæremaskinen og vejleder operatøren hele vejen gennem processen. Det er ud fra to specifikke behov at SPG har foretaget investeringen, fortæller Esben Mols Kabell:

– Behovet opstår ved puljetryk, hvor vi har udviklet et program til at optimere trykningen, så den forløber så effektivt som muligt. Det vil sige at vi skal tage højde for oplagsstørrelser, formater, papirtyper og leveringsdato m.m. for at sikre den mest effektive udnyttelse af vores trykkapacitet. Resultatet er, at vi hele tiden står med trykark som kræver nye skæreindstillinger. Det tager operatørtid og øger risikoen for fejl.

– En anden ting er, at medarbejder der ikke er vant til at skære, kan komme meget hurtigere ind i oplæringen på skæremaskinen. Det kan godt være lidt kompliceret at skære puljeark.
Dette er stort set løst ved brugen af CompuCut.

Omkring puljetryk fortæller Esben Mols Kabell også, at hvor der tidligere var en tydelig forskel mellem puljetryk og andre produktioner, så er optimeringen af trykkapaciteten i dag så effektiv, at stadigt flere opgaver kan indgå og produceres som puljetryk. Det betyder selvsagt, at behovet for en automatiseret skæringsproces er vokset.

Et puljetryk ark kan bestå af ret mange forskellige tryksager i forskellige formater.
Fordele fra dag ét – men flere følger

Esben Mols Kabell er kendt for at regne sine investeringer grundigt igennem og forespurgt på, hvad hans forventning er, siger han:

– Det er ikke nogen lille investering, så man skal have mange ark med blandede produktioner, ellers giver det ikke mening. Vores forventning er dog, at i kraft af, at puljetryk udgør en stadigt større del af vores produktion, og der hele tiden laves nye indstillinger, vil vi opnå en tilfredsstillende besparelse.

Men han understreger, at de er i gang med at udforske systemet og vil ofre mere tid på at opnå yderligere fordele. Så på sigt bliver det måske en endnu bedre investering end først antaget.

Stregkodebaseret indstilling

Jesper Froberg er produktionschef for efterbehandling og logistik. Han har arbejdet med systemet siden august, hvor det blev installeret på den største af deres i alt ni Polar-skæremaskiner.
Han vurderer, at de laver nye indstillinger på gennemsnitligt 50 ark om dagen og at de sparer mellem to og fem minutter programmeringstid hver gang ved at lade CompuCut foretage indstillingerne. Det giver en tidsbesparelse på op til fire timer om dagen. De skal dog altid tjekke de første to snit, da trykket kan ligge lidt anderledes på arket end forventet, men derfra er det bare at følge anvisningerne.

Jesper Froberg fortæller, at de har en udvidet version af CompuCut. I stedet for, at operatøren skal kalde det rigtige skæreprogram frem, scanner de den stregkode der følger ordren – og så er skæremaskinen klar. På en skærm over skæremaskinen vises arket og hvordan det skal vendes ved de forskellige snit.

Måske også puljetryk på digitale produktioner

Jesper Froberg forventer, at de kan hente investeringen hjem på ca. halvandet år. Om det skal udbredes til andre af deres Polar-skæremaskiner afhænger af, hvordan produktionen med puljetryk udvikler sig. I dag er det kun offset-produktion der danner grundlag for puljetryk, og dermed kun de helt store trykark. Men de er begyndt at se på, om det ikke også kan være relevant på deres digitale B2-trykmaskine, en HP Indigo 12000. Puljetryk i mindre formater (B3) giver ifølge Jesper Froberg ikke rigtig mening.

Skærefilen dannes på baggrund af pdf-filen. Men allerede ved dannelsen af den udskudte pdf-fil foretages der en række ændringer med henblik på skæringen. Skære- og pasmærker fjernes for at minimere papirspildet ved mellemsnittene. I stedet er arkene udstyret med tynde streger der viser hvor skærene ligger. Der skæres så 2 mm på hver side af skærestregerne.

De er stadig tidligt i processen i forhold til at indregne en optimeret skæreproces i udskydning. Hver gang de støder på en opgave, de synes kunne udskydes smartere af hensyn til skæringen, går de tilbage til prepress, som så lægger nye parametre ind i optimeringen af udskydningen. Der er mange parameter at tage hensyn til, så det er en udvikling der kommer til at løbe over noget tid.

Når skærefilen kaldes frem via en stregkode, vises den på skærmen, så operatøren kan følge anvisningen. På billedet ses operatør Daniel Poulsen.

De seneste nyheder

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Pressemeddelelse: UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fujifilm introducerer guldtoner til deres Revoria SC285S- og Revoria EC2100S-modeller.
5UPER COLOUR Gold Toner 1
Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Læs videre

GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Det er Hernings ældste grafiske virksomhed, Ulla de Wolff står bag – og som hun har tænkt sig at videreføre i mange år endnu.
GRC_01
GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

I mere end 40 år har Salling Group internt fremstillet butiksudsmykning og reklamer. Siden 2016 har den været 100% digital.
salling_01
Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

Sign Service satser på arkitekturfolie

Arkitekturfolie er et andet ord for interiørfolie, men signalere et bredere anvendelsesområde, fortæller Benny Eriksen, indehaver af Sign Service.
arkitekturfolie_01
Sign Service satser på arkitekturfolie

– Vi råber højt, bliver længe og får tingene til at ske

Tryk Team Svendborg har succes i en nichepræget branche og installerer nu en 10-farve trykmaskine.
TrykTeam_01
– Vi råber højt, bliver længe og får tingene til at ske