Ricoh: Én partner til hele den grafiske værdikæde

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 16 September 2026
OPDATERET: 16 September
Jan Brændholt, Product Business Manager hos Ricoh Danmark, fortæller, at interessen fra de besøgende har været stor.

Førstedagen på Sign Print & Pack 2026 har været særdeles positiv for Ricoh Danmark.

På stand 4122 har Ricoh demonstreret, hvordan den grafiske værdikæde kan samles hos én leverandør, fra workflowsoftware og produktionsprint til efterbehandling.

Jan Brændholt, Product Business Manager hos Ricoh Danmark, fortæller, at interessen fra de besøgende har været stor:
– På standen har vi haft fornøjelsen af at vise, hvordan hele den grafiske værdikæde kan samles hos én leverandør, fra workflowsoftware og produktionsprint til efterbehandling. De kreative muligheder med 5-farvetryk, herunder guldtoner, har også vakt stor interesse, ligesom mange besøgende har været nysgerrige på produktion på medier op til 800 gram.

Ricoh har sat fokus på fremtidens grafiske produktion og på, hvordan grafiske virksomheder kan skabe større værdi gennem integrerede løsninger. Budskabet er, at print, software, automation og efterbehandling i stigende grad smelter sammen i komplette end-to-end workflows, der kan øge både effektivitet og indtjening.

Ricoh deltager på messen sammen med samarbejdspartneren RISO og Jan Brændholt siger:
– Sammen med RISO ser vi frem til endnu en dag med gode dialoger om fremtidens grafiske produktion.

De seneste nyheder

Læs videre