Blastiq udvikler smart pizzaemballage

PUBLICERET: 30 August 2026
OPDATERET: 30 August
Pressefoto.

Virksomheden Blastiq deltager i årets Packnorth Award med deres pizzaæske, der er PFAS-fri og støbt i bagasse, som er den fornybare fiber, der bliver tilbage, når sukkeret er presset ud af sukkerrøret.

Bagasse er ren plantefiber og indeholder ikke PFAS i sig selv. Udfordringen med pizzaæsker ligger i stedet i barrieren som skal skærme mod fedt og fugt, hvor traditionelle producenter ofte tilsætter PFAS.

Blastiq har udviklet sin egen PHA*-baserede belægning, der påføres bagassefiberen. Det betyder, at funktionen mod fedt og fugt opretholdes uden at tilsætte PFAS til emballagen. Ifølge virksomheden er resultatet den samme funktion som en konventionel pizzaæske, men uden skadelige kemikalier, helt fri for mikroplast og fuldt komposterbar. Den runde form er tilpasset selve pizzaen, hvilket reducerer materialeforbrug og unødvendig emballage, samtidig med at opbevaring og transport optimeres.

Da emballagen er lavet af ren bagassefiber, kan den genbruges i papirstrømmen og er derfor et bevidst svar på EU’s udfasning af PFAS i fødevareemballage, hvor pizzaæsken er et af de mest forurenede produkter. Den leveres allerede til kunder i fødevareindustrien.

Emballagens genanvendelighed

Den runde pizzaæske er designet til at være nem at håndtere under og efter brug, uden at forbrugeren behøver at tænke over det.

Der er ingen lag, der skal adskilles, ingen plastikvinduer, der skal fjernes, og ingen blandede materialer, der kan skabe problemer ved sorteringen. Så forbrugeren behøver ikke at adskille noget fra hinanden. Da fiberen er ren, og belægningen er PFAS-fri, er emballagen også komposterbar og nedbrydes til biomasse eller den kan indgå i genbrugspapirstrømmen. Enkelhed er pointen: Emballage er lavet af et rent, fornyeligt materiale, er nem at håndtere, både for forbrugeren og for affaldssystemet.

Gå ikke glip af muligheden for at deltage i årets Packnorth Award. Din emballageløsning vil være
udstillet på Sign Print & Pack-messen i Odense, Danmark, i midten af september, på Empack-messen i Stockholm og Packnews magasinet. Fristen for tilmelding er 2. september, og det er jo lige om lidt.

Læs mere om Packnorth Award her.

*) En PHA-belægning (Polyhydroxyalkanoat) er en 100 % biobaseret og biologisk nedbrydelig barrierefilm, der primært bruges som et miljøvenligt alternativ til traditionel plastcoating (som PE eller PLA) på emballage. Materialet fremstilles naturligt gennem mikrobiel fermentering, hvor bakterier omdanner planteolier eller sukkerstoffer til en naturlig polymer. Kilde: Teknologisk Institut.

De seneste nyheder

Læs videre