
Analysefirmaet Infosource følger hvert år salget af storformatprintere i Europa, og nye tal viser, at swissQprints Nyala-platform er den bedst sælgende flatbedprinter i sin klasse – for ellevte år i træk.
Dette gælder kategorien UV-flatbed/roll-to-roll/hybridprintere med en bredde på 60 tommer (152,4 centimeter) i prissegmentet 130.000-500.000 euro.
– Elleve år i træk! Vi er både glade og taknemmelige for denne fortsatte succes. Vi skylder primært vores loyale kunder, som har stolet på vores teknologi i årevis, denne særlige anerkendelse, siger Carmen Eicher, salgs- og marketingchef hos swissQprint.
Nyala-platformen blev lanceret i 2012, og for lidt over et år siden blev den femte generation af modellen præsenteret. Nyala 5 har en arbejdsflade på 3,2 x 2 meter og ti farvekanaler, der kan konfigureres efter kundens ønsker. Ved maksimal hastighed kan den producere 253 m²/t. Maskinen er designet til en bred vifte af anvendelser, lige fra skilte- og displayproduktion til industrielle anvendelser og specialproduktion.
I alt er der nu over 1.000 installerede maskiner af Nyala-modellen verden over.
swissQprint forhandles i Danmark af NIZE equipment.






