Papirfabrikken Feldmuehle lukker

PUBLICERET: 12 December 2025
OPDATERET: 12 December
Billedet er taget fra en officiel video Feldmuehles hjemmeside med CEO hos Feldmuehle, Heiner Kayser.

Efter mere end 120 år lukker papirfabrikken Feldmuehle deres papirproduktion i Uetersen nær ved Hamborg.

I en pressemeddelelse skriver de, at de indtil for nylig havde været overbevist om, at de kunne overkomme den krise, de var kommet i, men tilføjede:

– Desværre har vi på grund af uforudsete markedsudviklinger, det frugtesløse resultat af debatten om industrielle elpriser og en kontinuerlig strøm af nye bureaukratiske hindringer i sidste ende konkluderet, at vi ikke længere er i stand til at opretholde produktionen på vores fabrik i Uetersen på et tilstrækkeligt konkurrencedygtigt grundlag. Fortsat drift er ikke længere økonomisk rentabel.

Erklæringen fortsatte:

– Det ser ud til, at det ikke er meningen, at energiintensiv industri skal forblive i Tyskland. Vi har derfor stoppet papirproduktionen og vil i de kommende uger forarbejde, sælge og distribuere det papir, der allerede er produceret.

Feldmuehle havde 200 ansatte og producerede op mod 80.000 tons papir om året.

De seneste nyheder

Læs videre